Studentermedhjælper til juridisk team Jura · Kongens Nytorv
Magasin.dk
Er du jurastuderende med solide juridiske evner og en positiv tilgang? Vil du indgå i et team af dygtige kollegaer og håndtere spændende juridiske problemstillinger i en farverig organisation? Så er du måske vores kommende studentermedhjælper i vores juridiske team i Magasin.
Teamets ambitioner
I vores inhouse juridiske team yder vi rådgivning og service på et højt niveau til en organisation i højt tempo. Vi understøtter alle aktiviteter, der skal til for at drive et stormagasin fysisk og online, herunder indkøb, databeskyttelse, IT, marketing m.v. Vores vigtigste funktion er at sikre, at Magasins strategier bliver ført ud i livet på et solidt juridisk grundlag – og det vil du som studentermedhjælper være med til.
Du vil særligt arbejde tæt med vores Legal Advisor, Sara Sarmanlu, der med sine flere års erfaring med GDPR står klar til at samarbejde med dig om at sikre Magasins overholdelse af databeskyttelsesretten.
Dine arbejdsopgaver
Vi ønsker at bygge på din uddannelse og give dig solid erfaring med særligt databeskyttelse. Dine faste opgaver vil derfor være:
- Gennemgang af databehandleraftaler
- Opdatering af privatlivspolitikker
- Håndtering af rettighedsanmodninger
- Kortlægning af behandlingsaktiviteter
Du vil også løbende skulle håndtere andre opgaver på det databeskyttelsesretlige område, ligesom du på sigt vil få mulighed for at beskæftige dig med andre spændende retsområder, som Magasin byder på.
Vi ser gerne, at du:
- Er jurastuderende på sidste år af bacheloren eller første år af kandidaten
- Har interesse for og gerne erfaring med databeskyttelsesret
- Har lyst til at lære og udvikle dig i en organisation med højt tempo
- Har en stærk sans for detaljer og evne til at arbejde struktureret og selvstændigt med mulighed for faglig sparring
- Tidligere erfaring med retail er et plus, men ikke en betingelse
Vores kontor er beliggende på Kongens Nytorv i midten af København, og din arbejdstimer ligger på ca. 15 timer om ugen.
Mig som leder
Jeg er en imødekommende og positiv leder, der gerne giver et stort ansvar til mit team efter kompetencer. Jeg arbejder med konceptet masser af tillid og frihed under ansvar. Det vigtigste for mig er, at du trives med dine opgaver, og at vi har en gensidig faglig sparring i det daglige arbejde. Sammen bliver vi klogere.
Jeg glæder mig til, at læse din ansøgning.
Med venlig hilsen
Rasmus Elverdam,
General Counsel, Advokat
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder løbende til samtaler, og vi håber, at du har lyst til at fortælle lidt om dig selv. Går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer om denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin.
Hos os kan du blive inviteret til samtaler med både HR og leder i et forløb på ca. 1 måned. Som en del af processen bruger vi personprofiler, problemløsningstest og faglige cases alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin.
Afdeling
Jura
Rolle
Studentermedhjælper
Lokationer
Kongens Nytorv
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: