Efterårspraktikant til projekt om planetær politik i CONCITOs Klimalaboratorium | CONCITO
CONCITO
Efterårspraktikant til projekt om planetær politik i CONCITOs Klimalaboratorium
Job i CONCITO 24. februar 2025 Ansøgningsfrist 21. april 2025 Har du interesse i klima, miljø og samfund? Er du i gang med en klima- eller samfundsfaglig ud-dannelse og har lyst til at bidrage til CONCITO? Så er du måske en af de praktikanter, vi søger i efteråret 2025. Fra planetære grænser til planetær politik
Vi lever i en tid med sammenhængende klima-, natur- og miljøkriser. Den seneste opdatering af status for de planetære grænser viste, at menneskeligheden nu har overskredet seks ud af ni grænser for jordens ”safe operating space”. Det er tydeligt, at der er behov for en ny tilgang til politik, som i højere grad respekterer natur, klima og miljø – i Danmark og globalt.
Indtil udgangen af 2026 gennemfører CONCITO projektet ”From Planetary Boundaries to Planetary Politics”. Projektets formål er at udvikle bud på, hvordan man kan føre politik, der er i overensstemmelse med de planetære grænser.
Som praktikant bliver dine opgaver at understøtte projektlederen og teamet med en række forskellige og varierende opgaver. Opgaverne vil være en blanding mellem praktiske opgaver, research, analyse og understøttelse af dialog, alt afhængigt af kompetencer og interesser. I efteråret sætter vi fokus på, hvordan man undgår at ”skubbe” klima-, natur- og miljøproblemer rundt mellem politikområder.
CONCITOs arbejde med de planetære grænser er forankret i vores tværgående team ved navn Klimalaboratoriet. Klimalaboratoriet er en øvebane for den næste generation af klimapolitik og grøn omstilling. Vi arbejder med at skabe udvikling på tværs af samfundets sektorer og med at sætte de langsigtede trends i klimapolitikken til debat. Du vil derfor også kunne komme til at arbejde med andre opgaver ud over projektet ”From Planetary Boundaries to Planetary Politics”, fx tværgående analyser af arealanvendelse, klimavenlig industripolitik m.v.
Arbejdsopgaver:
- Research og analyse relateret til det enkelte program/team
- Bidrag til udvikling, planlægning og afvikling af faglige events
- Tværgående opgaver i Klimalaboratoriet eller på tværs af CONCITOs programmer
Hvilke kompetencer søger vi?
- Du er i gang med en uddannelse inden for klima, samfundsvidenskab eller en uddannelse, der på anden vis relaterer sig til CONCITO og den grønne omstilling
- Du har stærke analytiske evner og evner at håndtere komplekst datamateriale, både af kvalitativ og kvantitativ karakter
- Du er en god kommunikator, især på skrift
- Du er struktureret og god til at arbejde selvstændigt
- Du brænder for analyse- og udviklingsarbejde
- Du har forståelse for forskellige aktørers bidrag til den grønne omstilling
- Du er samarbejdsorienteret og ser dine opgaver i et større perspektiv
Dit praktikforløb i CONCITO
I CONCITO får du et spændende praktikforløb i en grøn tænketank med store ambitioner på både egne og klimaets vegne. Du kommer til at indgå i vores tværfaglige arbejdsmiljø og vil få styrket din viden og dit netværk på klimaområdet. Du kan forvente støtte og sparring med engagerede kollegaer.
Vi vægter godt socialt samvær og trivsel i organisationen højt. I CONCITO møder vi hinanden med respekt og tillid. Vi er konstruktive i vores dialog, hvor vi taler hinanden op og spiller hinanden gode.
Vi har en fælles vegansk frokostordning, og har flere sociale og faglige arrangementer, f.eks. personaledage, faglig videndeling med oplæg for alle medarbejdere, julefrokost og sommerfest.
CONCITO betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. CONCITOs feriepolitik tager hensyn til medarbejderes kulturelle og religiøse højtider.
Praktisk information
Praktikforløbet er 30-37 timer om ugen. Perioden er ideelt september – december 2025/januar 2026, men vi er fleksible med praktikperioden (dog af 3-5 måneders varighed).
Flydende dansk i skrift og tale er et krav. Projektet gennemføres på engelsk, så det kræver også gode engelskkundskaber – dog primært skriftligt.
Praktikken er ulønnet, og det forventes, at du modtager SU under praktikforløbet.
Ansøgningsfristen er mandag d. 21. april 2025, men vi forventer at indkalde ansøgere til samtaler løbende.
Send din ansøgning og CV til [email protected] mærket ”praktikant til klimalaboratoriet i emnefeltet
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til Andreas Lind på telefon 42 22 29 63 eller [email protected].
Om CONCITO
CONCITO er Danmarks grønne tænketank. Vores formål er at medvirke til en mindre udledning af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITO betyder ”jeg sætter i bevægelse” på latin, og det er, hvad vi ønsker at gøre på klimaområdet. Vi er et af Danmarks største grønne netværk med godt 130 virksomheder, forskere, organisationer og personer som medlemmer. Vi mener, at de klimapolitiske målsætninger kun kan nås gennem et nyt partnerskab mellem politikere, erhvervsliv og borgere – stat, marked og civilsamfund. Derfor er alle sektorer repræsenteret i tænketanken. Vi mener, at klimaproblemerne skal løses internationalt, men at Danmark og Norden bør gå foran.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: