Fødevarestyrelsen søger studentermedhjælper til Økonomi
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
I Fødevarestyrelsen arbejder vi for at fremme en bæredygtig fødevareproduktion både i Danmark og globalt. Vores mål er at bidrage til en moderne bæredygtig fødevaresektor i vækst. Det kræver, at vi skaber en ansvarlig økonomi- og resultatstyring i styrelsen. I Økonomi har vi et overordnet ansvar for at udarbejde tydelige mål- og resultatplaner, virksomhedsplaner og enhedsplaner, samt løbende at følge op på styrelsens overholdelse af budgetter, mål og resultater. Vi søger en studentermedhjælper, som interesserer sig for bæredygtig fødevareproduktion, mål- og resultatplaner og dataanalyse. Du vil få kontakt til mange dele af Fødevarestyrelsens forretningsområder og derfor også et stort netværk inden for Fødevarestyrelsen og departementet.
Dine arbejdsopgaver
Dine primære arbejdsopgaver vil være inden for løbende resultatopfølgning i vores lille virksomhedsstyringsteam bestående af en anden studentermedhjælper og en fuldmægtig. Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:
- Indsamling, bearbejdning og visualisering af kontroldata • Forberedelse af præsentationer i PowerPoint • Udarbejdelse af notater • Løbende ad hoc-opgaver f.eks. i regnskab eller som internetredaktør
senest 19. marts 2025
. Ansættelsessamtaler vil foregå i uge 13. Ansættelsen er fra 1. maj eller hurtigst muligt derefter. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.
Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt CV, kopi af eksamensbevis og andre relevante dokumenter online i vores rekrutteringssystem
Vil du vide mere?
Spørgsmål kan rettes til fuldmægtig Tilla Slåen, tlf. nr. 72 27 67 10, e-mail: [email protected]. Du kan også læse mere om Fødevarestyrelsen på vores hjemmeside fvst.dk.
Lokation
Fødevarestyrelsens Økonomienhed holder til på Stationsparken 31-33, 2600 Glostrup, hvor S-toget bringer dig lige til døren. Derudover kommer der letbane i løbet af 2025. Der er en god kantine og massageordning.
Løn- og ansættelsesvilkår
Den ugentlige arbejdstid er som udgangspunkt ca. 15 timer. Arbejdstiden tilrettelægges efter aftale, og vi er selvfølgelig fleksible i forhold til eksaminer mv. Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat 1. maj.
Om dig
Vi forestiller os, at du har påbegyndt en relevant videregående uddannelse, f.eks. økonomi, politik og forvaltning, statskundskab eller anden relevant samfundsvidenskabelig uddannelse. Vi forventer desuden, at du: • Kan holde overblik over og arbejde grundigt med større opgaver • Kan planlægge dine arbejdsopgaver, så du både kan passe dit studie og overholde deadlines • Har gode samarbejdsevner og formår at samarbejde på tværs af styrelsens fagkontorer • Har gode skriftlige kommunikationsevner • Har et godt kendskab til Excel
Vi tilbyder
• Grundig oplæring i dine arbejdsopgaver • Erfaring med økonomi- og resultatstyring i staten • Dygtige kollegaer og kontakter i styrelsen og departementet • Fleksible arbejdsvilkår og en uformel atmosfære
Lokation: Glostrup
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
læs opslaget hos Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri