Studentermedhjælper til Regulering & Kapitalstyring
Arbejdernes Landsbank
Er du struktureret, grundig og selvstændig? Vil du arbejde med forskellige former for risici og kapitalstyring? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Regulering & Kapitalstyring.
I Arbejdernes Landsbank har vi i 16 år været danskernes foretrukne bank, og vi arbejder hver dag for at levere kvalitet på et højt niveau i alle dele af banken. Her er du en del af et hold, der værdsætter både personlig og faglig udvikling.
Velkommen til Regulering & Kapitalstyring
Regulering & Kapitalstyring har ansvaret for koncernens solvensbehov, tørre tal og kapitalstyring. Vi opgør bl.a. koncernens og bankernes solvensbehov, likviditetsposition og -nøgletal og vi lægger kapitalplanerne for de kommende år. Vi er en koncernfunktion, og du bliver derfor del af en afdeling på 14 kollegaer, hvoraf 11 sidder i København og 3 har fast base i Vestjysk Bank.
I afdelingen er vi ansvars- og kvalitetsbevidste, har en stærk faglighed og er en del af et åbent og tillidsfuldt arbejdsmiljø, hvor der er mulighed for både sparring og at stille spørgsmål. Vi går op i, at der skal være plads til forskelligheder og omgangstonen er generelt uformel - ofte med et strejf eller to af humor.
Jobbet
Du vil deltage i afdelingens opgaver i samarbejde med gode kolleger og kan forvente at få et stort ansvar og ejerskab for opgaverne.
Dine opgaver vil omfatte:
- Daglig kontrol af om de disponerende enheder overholder bestyrelsens og direktionens appetit på markeds-, likviditets- og modpartsrisici.
- Værdiansættelse af bankens finansielle instrumenter
- Analyseopgaver med relation til risiko og kapital herunder dataudtræk og bearbejdning
- Tørre Indberetninger til Finanstilsynet
- Diverse ad-hoc opgaver.
Hvem er du?
Vi forventer, at du er selvstændig, har en analytisk tilgang, sætter en ære i at levere kvalitet i dine opgaver, hurtigt kan omstille dig til nye opgaver, og trives godt med at arbejde sammen med andre.
Herudover er du
- På sidste del af bachelorforløbet eller just i gang med kandidaten på en relevant økonomisk uddannelse, f.eks. scient.oecon, polit, merc.mat, merc.fir eller lignende.
- Dygtig teoretisk men forstår samtidig at omsætte viden til praksis.
- Interesseret i at dykke ned i data og forstår at omsætte disse til brugbar viden.
- God til Excel, SAS- og VBA-programmering.
Arbejdstid
Din arbejdstid vil være ca. 10-15 timer om ugen under hensyntagen til studiet og dine eksamener. Vi er fleksible med placeringen af timerne i forhold til dine forelæsninger og eksamener.
Dit arbejdssted vil være i Panoptikonbygningen, Vesterbrogade 5 - kun 2 minutters gang fra Hovedbanegården, indtil vi i sommeren 2025 flytter til vores nye, flotte hovedkontor på Sluseholmen i KBH SV.
Lyder det som noget for dig?
Vi vil løbende gennemgå ansøgninger og håber derfor, at vi hører fra dig snarest muligt.
Du behøver kun at sende et CV, men skriv gerne et par linjer om, hvorfor du søger jobbet. For at sikre en fair rekrutteringsproces, bedes du undlade at vedhæfte billede og oplysning om alder.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Regulering & Kapitalstyring Mads Mathiassen på tlf. nr. 20 24 06 49 eller pr. mail: [email protected] eller Chefspecialist Risiko Charlotte Rintza på tlf. nr. 29 67 03 43 eller pr. mail: [email protected].
Ansøgningsfristen er den 16.3.2025.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Del på:
Region:
- Region Hovedstaden
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Deltid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
16-03-2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: