Nysgerrig og initiativrig kommunikationspraktikant til sundhedsvirksomhed i rivende udvikling
Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S
Klar til at omsætte teori til praksis? Vil du mestre skarp kommunikation eller audiovisuel produktion? Så er du måske vores næste praktikant til efteråret?
OM STILLINGEN
Vi søger en nysgerrig og initiativrig kommunikationspraktikant! Du får frihed til at forme din praktik med opgaver, der motiverer dig – vi er åbne for dine idéer. Dine arbejdstider planlægger vi i fællesskab ud fra dine og vores behov – vi forestiller os, at du er her 4-5 dage om ugen over en periode på 4-6 måneder, alt efter hvad din studieordning foreskriver. Praktikken er ulønnet.
Vi håber du har lyst til og måske erfaring med opgaver som at:
- Skrive skarpe interne nyheder, der holder alle opdaterede
- Skabe fængende employer branding-historier til intern og ekstern brug
- Løse ad-hoc kommunikationsopgaver med kreativitet
- Arbejde med video, podcast og webinarer i vores studie – få hands-on erfaring med kamera, lys og lyd
- Producére tekst, grafik og video – og brug Adobe-pakken til at skabe iøjnefaldende indhold
Som kommunikationspraktikant bliver du en del af vores lille kommunikationsteam, der til dagligt sidder sammen med HR.
DIN PROFIL
Du er godt i gang med din bachelor eller kandidatuddannelse inden for kommunikation, journalistik og/eller medier. Som person er du er idérig, kreativ og nysgerrig. Det er naturligt for dig at være proaktiv og opsøgende – og du tør kaste dig ud i nye ting.
SØG JOBBET
Send CV og motiveret ansøgning via ”Ansøg”-linket. Ansøgninger behandles løbende. Spørgsmål? Kontakt Christian Tanderup på 5363 4487.
Hvem er Dansk Sundhedssikring?
Dansk Sundhedssikring er Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer. Vi er i dag over 275 dedikerede medarbejdere, der alle arbejder for at skabe resultater og gøre en forskel. Vi er nyskabende og i konstant udvikling. Vi bygger vores samarbejde på en anerkendende og positiv kultur. Vi ser mangfoldighed som en styrke, og derfor opfordres alle uanset køn, alder, religion, seksuel orientering, handicap og etnisk baggrund til at søge.
Afdeling: HR & Kommunikation
Ansøgningsfrist: 26 March 2025
Placering: Hørkær, 12B, 2730, Herlev, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
læs opslaget hos Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring A/S