Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studiepraktikant til Motorstyrelsens direktionssekretariat

Motorstyrelsen



Er du skarp til koordinering, kommunikation og politiske processer? Har du lyst til at prøve kræfter med arbejdet i en statslig styrelse? Så er det måske dig, vi søger som praktikant i Motorstyrelsens direktionssekretariat!

Få indsigt i arbejdet i en politisk styret organisation
Som praktikant i Motorstyrelsens direktionssekretariat får du mulighed for at arbejde tæt på styrelsens ledelse og få erfaring med departementsbetjening, koordinering, politiske processer og udviklingsarbejde. Du vil få indblik i, hvordan en statslig styrelse arbejder, og hvordan vi sikrer en professionel betjening af vores direktion og Skatteministeriets departement.

Dine opgaver kan bl.a. omfatte:
✔ Udarbejdelse af notater, præsentationer og beslutningsoplæg til direktionen
✔ Kvalitetssikring af svar til departementet og andre myndigheder
✔ Bidrag til styrelsens arbejde med høringer og lovgivningsprocesser
✔ Koordinering og opfølgning på opgaver på tværs af organisationen
✔ Assistere i udviklingsarbejde, kortlægning af arbejdsprocesser og digitalisering

Opgaverne vil blive tilpasset dine kompetencer og udviklingsønsker, og du vil få en bred berøringsflade i organisationen.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
✔ Læser statskundskab eller politik og administration på kandidatniveau
✔ Har en skarpt analytisk sans og kan formidle komplekse problemstillinger kort og præcist
✔ Har interesse for departementsbetjening, offentlig forvaltning og embedsmandsrollen
✔ Er struktureret, detaljeorienteret og god til at bevare overblikket i en travl hverdag
✔ Kan begå dig i en politisk styret organisation og er god til at opbygge relationer

Hvad tilbyder vi?
Du får et spændende og lærerigt praktikforløb, hvor du vil blive en del af en professionel og fagligt stærk enhed med et godt samarbejdsmiljø. Vi sørger for en grundig introduktion til opgaverne og organisationen, og du får tilknyttet en mentor under hele forløbet.

Praktikken er ulønnet og vil som udgangspunkt være fuldtid i et semester med mulighed for fleksibilitet. For den rigtige kandidat kan der blive mulighed for ansættelse som student efter endt praktikforløb.

Hvad kan vi tilbyde?
Du får et praktikophold i et team i udvikling med fagligt engagerede kolleger og erfaring med den centrale styring i en statslig organisation. Vi er et kontor med en flad struktur, nærværende ledelse, godt kollegaskab og med fokus på høj trivsel, faglig udvikling og en åben dialog. Faglighed, ansvarlighed, samarbejde og udsyn er vigtige værdier i Motorstyrelsen, og vi arbejder løbende med både intern og ekstern kompetenceudvikling for at dygtiggøre os inden for vores værdier, som vi forventer, du er en passioneret ambassadør for.

Direktionssekretariatet består af 14 medarbejdere, som blandt andet arbejder med direktions- og departementsbetjening, HR, informationssikkerhed og beredskab.

Du vil blive en del af Direktionssekretariatets Team Forelæggelser på fire medarbejdere.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning inkl. CV og karakterudskrift via linket ”Søg stillingen” senest den 23. marts 2025. Vi holder samtaler den 31. marts evt. med en case, og vi regner med opstart omkring almindelig studiestart for efterårssemesteret 2025. Har du spørgsmål til praktikforløbet, er du velkommen til at kontakte kontorchef Lykke Guldbrandt på telefon 72 37 96 50. Der vil forud for praktikforløbet blive indhentet straffeattest og tavshedserklæring.

Praktikopholdet finder sted på Motorstyrelsens kontor på Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling:

Lokation: Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Motorstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Motorstyrelsen

Hovedkontor: Nybrogade 6-12, 9000 Aalborg

Det er Motorstyrelsens opgave at sikre, at alle motorkøretøjer er registreret korrekt, og at værdifastsættelse og afgiftsberegning sker på et ensartet og gennemskueligt grundlag. Vores arbejde bidrager til et smidigt og velfungerende bilmarked i Danmark til gavn for både forhandlere og bilejere.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2760423//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT