Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Vejdirektoratet søger administrativ studentermedhjælper til grøn omstilling af transportområdet

Vejdirektoratet



Leder du efter et studierelevant job, hvor du kan udvikle dine kompetencer inden for administration og samtidig bidrage til den grønne omstilling på transportområdet? Og vil du prøve kræfter med at arbejde i en statslig styrelse? Så kan vi tilbyde dig et spændende studiejob i gode og trygge rammer som studentermedhjælper i Vejdirektoratet i Middelfart.
Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Vi udvikler Danmarks vejinfrastruktur med omtanke og fokus på bæredygtighed. Det kræver dygtige medarbejdere der kan balancere mobilitet, økonomi, miljø og trafiksikkerhed.

Du kommer til at bidrage til afdelingens spændende og politisk aktuelle arbejde inden for området. Lige nu arbejder vi bl.a. med at administrere ansøgningspuljer til grøn transport og administrere koncessioner på rastepladser langs motorvejsnettet. Vi arbejder også med at lede forskellige projekter inden for erhvervstransport og grøn transport bl.a. udbredelse af ladeparker til persontransport og tung transport samt effektivisering af vejgodstransporten.

Dine opgaver
Der er mange forskellige opgaver i afdelingen og du vil få mulighed for at få indflydelse på dine konkrete arbejdsopgaver.

Dine opgaver kan fx være:

  • at hjælpe med at behandle ansøgninger i vores ansøgningspuljer, besvare henvendelser fra ansøgere og tilskudsmodtagere samt opdatere opgørelser og vejledninger
  • at bidrage til at planlægge interessentmøder, indsamle data og udarbejde mindre analyser og skriftligt materiale i afdelingens projekter inden for erhvervstransport og grøn transport
  • at hjælpe med at opdatere information om omkørselsruter til modulvogntog i forbindelse med vejarbejder.

Det er vigtigt for os at skabe trygge rammer for dig som studentermedhjælper, så du kan udvikle dig med dine opgaver. Du vil komme til at arbejde sammen med alle i afdelingen, men du vil få tilknyttet en fast kontaktperson i afdelingen og vil altid få en grundig introduktion til nye opgaver.

Din profil
Du er studerende på en videregående uddannelse, gerne med et samfundsfagligt fokus. Du kan være bachelorstuderende, minimum på 2. år og ønsker at prøve kræfter med administrativt arbejde i en statslig styrelse.

Vi ser gerne, at du:

  • Er en god kollega, der bidrager til den gode stemning
  • Er nysgerrig på Vejdirektoratet som arbejdsplads og er interesseret i at lære mere om den grønne omstilling på transportområdet
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret – selvfølgelig under kyndig vejledning
  • Ikke er bange for at tage fat og lære nye ting
  • Har stærke sproglige kompetencer, især på skrift

Om os
Du vil blive ansat i afdelingen for Grøn transport og rastepladser i Middelfart, en afdeling som består af 13 engagerede kollegaer kendetegnet ved et tæt samarbejde på tværs af fagområder.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Thor Daniel Skjoldå på telefon 72442798 eller på mail [email protected].

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.

Løn og ansættelsesvilkår

Din forventede opstart er den 14. april 2025 eller snarest derefter.

Din arbejdstid vil være ca. 8-10 eller 10-15 timer om ugen alt efter dine ønsker og kompetencer. Arbejdstiden planlægges løbende, og vi er fleksible i forhold til hjemmearbejde og at gøre plads til dine eksamensperioder og lignende. Der vil være mulighed for at øge arbejdstiden i ferieperioder efter aftale. Det er en forudsætning, at du er aktiv studerende og kan dokumentere, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt.

Ansættelsen sker i henhold til organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT. Timelønnen udgør for tiden uden pensionsbidrag 148,80 kr. for studerende på bacheloruddannelser og 166,86 kr. for studerende på kandidatuddannelser. Timelønnen er sammensat af basistimeløn og to kvalifikationstillæg.

Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Teglgårdsparken 102, 5500 Middelfart.

Er du interesseret?

Vi opfordrer dig til at søge stillingen snarest, da vi afholder samtaler løbende.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter. Der skal ikke vedhæftes en ansøgning, vi vil i stedet bede om at der øverst i det vedhæftede CV tilføjes maks. ti linjer om, hvorfor du søger stillingen.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, politisk anskuelse, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.

Afdeling:

Lokation: Middelfart

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vejdirektoratet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vejdirektoratet

Hovedkontor: Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V

Vejdirektoratet er ansvarlig for statens veje. Vi fremmer et sammenhængende vej- og transportsystem. Under hensyntagen til omgivelserne arbejder vi for, at mennesker og gods kommer nemt og sikkert frem.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2761101//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT