Praktikant til Management Support & Strategy
JN Data
Generelle oplysninger
Har du interesse i at komme helt tæt på topledelsen og arbejde med strategi og kommunikation i en systemisk vigtig virksomhed inden for finanssektoren?
Om stillingen
Som praktikant hos JN Data vil dine arbejdsopgaver blandt andet omfatte:
- Kommunikation: Du vil arbejde med kommunikation gennem udarbejdelse af sagsfremstillinger, præsentationer og andet mødemateriale, der understøtter JN Datas strategi.
- Planlægning af lederdøgn og Company Day: Du bliver en del af et team, der planlægger lederdøgn og Company Day for alle medarbejdere. Her vil du bidrage med idéudvikling og kreativ udfoldelse for at skabe rammerne for gode møder. Du vil også være den, som booker konferencesteder og lave kalenderbookninger hertil.
- Evalueringer og rapporter: Du vil løbende udarbejde evalueringer og rapporter gennem SurveyXact. Kendskab til dette værktøj kan være gavnligt, men er ikke et krav.
- Ad-hoc opgaver: Der vil løbende være administrative ad-hoc opgaver af ledelsessupporterende karakter så som rejsebooking, konferencebooking og kalenderbooking.
Du bliver en del af JN Datas strategikontor og får indblik i, hvordan vi udarbejder og implementerer strategien.
Om teamet
Du bliver en del af et team på 10 personer, hvor du får mange gode sparringspartnere. Som praktikant i JN Data vil du bidrage til et fællesskab, hvor vi er gensidigt afhængige af hinanden. Vi arbejder godt sammen og supplerer hinanden, og fælles sparring om opgaver er en naturlig del af vores arbejde.
Om dig
Vi leder efter dig, der:
- Skal i praktik som en del af din kandidatuddannelse. Selve uddannelsesretningen er underordnet, men du skal være nysgerrig på nye opgaver og tage del i samarbejdet med teamet.
- Har gode skriftlige og mundtlige færdigheder i både dansk og engelsk.
- Arbejder grundigt og detaljeorienteret.
Fangede vi din interesse?
Så ser vi frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte VP for Management Support & Strategy, Jesper Bach Schriver, på [email protected] eller telefon +45 4139 1114. Opstart og varighed af praktikken aftales individuelt.
Læs mere her: Livet i JN Data | JN Data
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: