DELTIDSSTILLING TIL INTERFORCE MED EMPLOYER SUPPORT-OPGAVER
Forsvaret
Kunne du tænke dig at arbejde med en bred og kompleks opgaveportefølje med stor kontakt til erhvervslivet og derigennem være med til at forme fremtiden for forsvarets Reservestyrke?
Vil du være en del af et særligt team, der arbejder for Reservestyrken til støtte for Forsvaret og Hjemmeværnet med høje ambitioner, godt humør og højt tempo?
Så er en spændende og udfordrende stilling ved InterForce helt sikkert noget for dig!
Om os
InterForce støtter den strategiske styring og koordination af anvendelse og udvikling af Forsvarets Reservestyrke som en operativ kapacitet.
InterForces opgaver vedrører områderne strategisk styring og direktivgivning, kommunikation, rådgivning af Forsvarschefen og chefen for Hjemmeværnet, stabsstøtte til den operative struktur. Hertil kommer tilsvarende opgaver i relation til samarbejde med internationale organisationer og civile arbejdsgivere.
InterForce har tillige en integreret krise- og krigsorganisation, der kan aktiveres i forhold til den aktuelle situation ved overgang til krise-/krigssituationer med en potentiel øget mulig anvendelse af Reservestyrken.
InterForce har siden 1999 arbejdet for at optimere forholdene for de medarbejdere i den private og offentlige sektor, som ved siden af deres civile job har en tilknytning til Forsvaret og Hjemmeværnet med henblik på optimal anvendelse af Reservestyrken til operative opgaver.
InterForce har regionale sekretariater seks steder i Kongeriget (Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark, Sjælland, Hovedstaden og Bornholm) og i Grønland.
Om stillingen
Du ansættes som Sagsbehandler ved InterForce. Dette omfatter støtte til Reservestyrkens personel, deres civile arbejdsgivere og arbejdsmarkedets parter, samt Forsvarets myndigheder og enheder.
Dine primære opgaver, sagsbehandlings- og stabsstøtteopgaver vil være inden for følgende områder:
- Udvikling af Employer Support konceptet til styrkelse af samarbejder med civile virksomheder.
- Støtte til øvrige Employer Support forligsopgaver, herunder opgaveanalyse, udfærdigelse af notater, generel sagsbehandling samt støtte til nationale og internationale konferencer, arbejdsgrupper o.l. inden for Employer Support i InterForce regi.
- Koordination med øvrige styrelser, stabe, kommandoer og myndigheder.
- Rådgivning i f.m. arrangementer/kommunikationsindsatser relateret til Reservestyrken (både FKO og HJK) med fokus på Employer Support.
Derudover vil du skulle bidrage til andre militære opgaver inden for resten af opgave-porteføljen for InterForce herunder bl.a. rådgivning og egentlig sagsbehandling i f.m. Reservestyrkens anvendelse til operative opgaver.
Derudover vil du skulle bidrage til andre militære opgaver inden for resten af opgave-porteføljen for InterForce herunder bl.a. rådgivning og sagsbehandlingsopgaver i f.m. Reservestyrkens anvendelse til operative opgaver.
Om dig
Du er major/orlogskaptajn eller har en anden ækvivalerende baggrund.
Vi forventer, at du er energisk, fleksibel og har meget gode samarbejds- og kommunikationsevner.
Vi ser gerne, at du har kendskab til og erfaring med Reservestyrkens anvendelse og udvikling fra både militære enheder og stabe.
Det er ønskeligt med gode engelskkundskaber på arbejdsniveau.
Løn- og Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Du vil ansættes med arbejdstid på 15 timer pr. uge (i gennemsnit).
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen i stillingen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav, og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Dit tjenestested vil være Kastellet, København.
Kontakt og ansøgning
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakt Afdelingsleder Kim Callaghan, på telefon 4020 7704, eller chefen for InterForce-Sekretariatet, Generalmajor (p) Finn Winkler, på telefon 4032 9115.
Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-Konsulent kaptajn Andreas Esben Knudsen fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon: 7281 9130.
Ansøgningsfristen er den 14. marts 2025 og ansættelsessamtaler gennemføres umiddelbart derefter. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
Om Forsvarskommandoen (FKO)
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.
Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.
Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.
Fakta
Application due
14-03-2025
Start date
Start hurtigst muligt
Work hours
15 timer
Position category
Position type
Workplace
Workplace
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: