Presse- og kommunikationspraktikant til klima, bæredygtighed og politik (efteråret 2025) - SYNERGI
Synergi - Organisation for effektiv energi
Vil du udvikle dine evner inden for politisk kommunikation og presse? Kunne du tænke dig at arbejde med klima, bæredygtighed og interessevaretagelse? Så grib chancen for at komme med helt ind i maskinrummet som kommunikationspraktikant i efterårssemesteret hos den grønne interesseorganisation SYNERGI, der repræsenterer virksomheder som Danfoss, VELUX og Schneider Electric.
Som en del af praktikforløbet vil du:
- Indgå i et skræddersyet læringsprogram, hvor du ugentligt vender din udvikling og færdigheder med din vejleder
- Udvikle dine skriftlige kompetencer som en aktiv del af vores daglige pressearbejde, fx ved at skrive debatindlæg, pressemeddelelser og nyhedsartikler
- Udarbejde taler samt planlægge og afholde events
- Udvikle SoMe-indsatser og hjælpe med at drive vores aktiviteter på de sociale medier
- Udarbejde indhold til nyhedsbreve og website
- Stifte bekendtskab med bæredygtighed og den grønne omstilling og arbejde tæt sammen med kollegaer om politik og public affairs
- … Og meget mere!
Som praktikant vil du opleve at blive en helt central del af vores sekretariat, der hver dag kæmper for at rykke Danmark og EU i en grønnere retning. Vi gør en dyd ud af løbende at udvikle vores praktikanter og sikre, at de træder dygtigere ud ad døren, end de trådte ind.
Om dig
Du er i gang med en bachelor eller kandidat på en kommunikationsfaglig eller anden relevant videregående uddannelse og er motiveret af et ønske om at udvikle dine teoretiske færdigheder til virkelighedsnær praksis. Du har interesse for politisk kommunikation og trives med opgaver både i tæt samspil med dine kollegaer samt selvstændige opgaver. Det er et plus, men ikke et must, hvis du er interesseret i politik og den grønne omstilling.
Om os
SYNERGI er en grøn interesseorganisation, der arbejder for en mere effektiv brug af energien – både i industrien, i bygningerne og i energisystemet. SYNERGI består af en række store danske og internationale virksomheder og organisationer. Sammen arbejder vi for at fremme grønne, energieffektive teknologier, så vi kan få mere ud af mindre.
På kontoret er vi et lille team, der arbejder tæt sammen og bruger vores individuelle kompetencer til at spille hinanden bedre. Vi vægter det sociale højt både til vores ugentlige fællesmorgenmad og til diverse arrangementer uden for arbejdstiden som fredagsbarer, DHL-stafet, sommerfest og julefrokost.
Du kan læse mere om SYNERGI på www.synergiorg.dk.
PraktiskSammen med dig vil vi fokusere på at indrette et praktikforløb, der passer til dine forventninger, færdigheder og interesser. Praktikken vil være et læringsforløb, hvor et tæt samarbejde og løbende samtaler med både direktør og praktikvejleder sikrer et fokus på din udvikling. Der vil desuden være spændende muligheder for at komme med på besøg hos SYNERGIs medlemsvirksomheder, deltage i møder med politiske interessenter, tilstedeværelse ved relevante konferencer og arrangementer mv.
Stillingen er fuldtid, men vi er selvfølgelig fleksible, hvis du fx sideløbende skal følge et fag eller skrive en opgave i forbindelse med din uddannelse. Praktikken løber som udgangspunkt fra 1. august 2025 til og med 31. januar 2026. Det kan være muligt at få løn, hvis du ikke modtager SU i praktikforløbet, eller en månedlig erkendtlighed på 3.375 kr. inkl. kantineordning med frugt, kaffe mm.
Send din ansøgning
Lyder ovenstående som noget for dig? Så send en kort ansøgning og dit CV til [email protected]
Vi behandler ansøgningerne løbende og lukker processen, når vi har fundet den rette kandidat. Send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til presserådgiver Andreas Müller på tlf. +45 3066 7784 eller [email protected].
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: