Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til regnskabsanalyse i Virksomhedsanalyse

Nykredit



Har du interesse for regnskabsanalyse, og kunne du tænke dig at få et godt springbræt til din videre karriere? Så er det måske dig, vi leder efter.

Dit kommende job
Dine arbejdsopgaver inkluderer i første omgang oprettelse af sager, kontrol af materiale, reformulering af regnskaber og udarbejdelse af grupperegnskaber. Senere kan analyser på mindre og mellemstore virksomheder også indgå i viften af opgaver. Din udvikling afhænger af din interesse for regnskab, og vi sørger for oplæring sammen med både erfarne studentermedhjælpere og vores analytikere.

Din erfaring
Du er i gang med en HA-almen eller en lignende uddannelse og har haft regnskabsfag undervejs på uddannelsen. Du forventer at fortsætte på en cand.merc.- kandidatuddannelse, når du er færdig med din bachelor. Du har gode IT-kundskaber - specielt inden for Office-pakken. Du formår effektivt at sætte dig ind i komplekse problemstillinger, arbejder struktureret og kan videreformidle løsninger på en forståelig måde, så vi sammen kan skabe de bedste resultater for Nykredit.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med de andre studentermedhjælpere, så det er vigtigt, at du er god til at samarbejde. Du er løbende i dialog med vores kunder og kolleger på centrene, og vi forventer derfor, at du er i stand til at kommunikere professionelt – både mundtligt og skriftligt. Vi sætter pris på godt humør og en fleksibel indstilling. Arbejdstiden er op til 15 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.

Din nye arbejdsplads
Virksomhedsanalyse er en afdeling i Kredit, der bl.a. har ansvaret for rating af Nykredits kunder. Virksomhedsanalyse har desuden ansvaret for at udføre komplekse virksomhedsanalyser på større erhvervs- og landbrugskunder. Analyserne indgår i kreditvurderingen og har derfor en kreditrisikomæssig vinkel.

Vi er et uformelt og velfungerende team i et motiveret og fagligt miljø med ca. 80 studentermedhjælpere og 20 fuldtidsansatte. Vi har meget fokus på sparring samt faglig og personlig udvikling. Ud over de relationer som dine arbejdsopgaver automatisk giver dig, bliver du en del af Nykredits studenternetværk på ca. 550 studerende.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen eller Nykredit som virksomhed eller arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte funktionschef, Brian Thorngaard Christensen på tlf. 44 55 23 85. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringsteamet på [email protected].

Vi inviterer løbende til samtaler, så vi ser frem til at modtage CV, ansøgning og eksamenskarakterer snarest muligt.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nykredit



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nykredit

Hovedkontor: Kalvebod Brygge 1-3, 1780 København

I Nykredit ved vi, hvad vi vil – vi vil være boligejernes foretrukne partner og vi vil styrke samarbejdet med vores partnerbanker i Totalkredit. Vi ved, at dette kræver en målrettet indsats og det stærkeste hold af ledere og medarbejdere. Derfor har vi brug for de bedste talenter, som kan gøre en forskel for vores kunder og fremadrettet kan sikre Nykredits stærke position på markedet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2762758//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT