Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til HR Services - vær med til at støtte vores kerneprocesser

TDC NET



Vil du være med til at understøtte de administrative HR-processer, der sikrer, at vi har medarbejderne, der kan skabe Danmarks digitale infrastruktur? Så bliv en del af HR Services teamet i TDC NET.
Vi er et lille erfarent team, som er en del af Talent Acquisition & Services i People & Culture, og vores fornemmeste opgave er at sikre en professionel håndtering af de HR-administrative processer. Som studentermedhjælper vil du få en bred vifte af opgaver, der giver dig indblik i forskellige HR-processer og mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for HR-administration og -vilkår.

Om jobbet
Du kommer til at indgå i et team, hvor vi prioriterer selvstændige opgaver med mulighed for at sparre. Tonen er direkte og konstruktiv, og vi samarbejder om både store og små opgaver, og du får ansvar for egne arbejdsområder.

Du kommer til at arbejde med en række opgaver inden HR Services. Kort sagt vil du bidrage med at:

  • Supportere med at udarbejde ansættelseskontrakter.
  • Selvstændigt løse øvrige administrative HR-opgaver.
  • Håndtere henvendelser fra ledere og medarbejdere omkring vilkår.
  • Assistere HR Services teamet med ad hoc-opgaver.
  • Bidrage til procesoptimeringer.

Om os
TDC NET leverer netværk, der forbinder os med hinanden og forbinder Danmark med hele verden. Vi er specialister i teknologiudvikling, data, analyse, projektledelse, partnerskaber, forretningsstrategi og teknik. Sammen bygger vi fremtidens digitale infrastruktur og sikrer, at den er tilgængelig for alle. Vi er i gang med en gennemgribende transformation mod at blive det ledende grønne TechCo i Danmark med kunden i fokus.

I People & Culture understøtter vi transformationen i TDC NET med værktøjer, processer og projekter, så vi sammen med organisation og ledelsen opbygger en formålsdrevet og værdibaseret kultur. Vi har ansvaret for alt People-relateret arbejde fra tiltrækning og rekruttering af medarbejdere, til deres trivsel, udvikling og en ordentlig afslutning.

"Hvis du er motiveret af at understøtte HR-processer, er dette en rigtig god mulighed for at dygtiggøre dig. Som studentermedhjælper i HR Services er du en del af teamet og bidrager, og du får værdifuld erfaring i kerneprocesserne i HR", siger Talent Acquisition & Services Lead, Marianne Klercke.

Om dig
Vi leder efter dig, som er motiveret af at understøtte HR-processer, arbejde struktureret og nå dine mål. Du er god til at håndtere fortrolig information, og du trives i en rolle, hvor du interagerer med mange forskellige mennesker i hele organisationen.

Vi forestiller os derudover, at du er:

  • I gang med relevant en videregående uddannelse indenfor Human Ressources eller HA (Jur) med 3-4 år tilbage af dit studie.
  • En dygtig kommunikator, der kan tale med alle og er god til at formulere sig skriftligt på dansk og engelsk.
  • God til at skabe overblik og struktur over opgaver, og samtidig også har opmærksomhed for detaljer.
  • Du trives i en alsidig og omskiftelig arbejdsdag og har nemt ved at omprioritere opgaver efter behov.
  • Engageret, god til at organisere dit arbejde og i stand til at være ansvarlig for en opgave fra start til slut.

Måske har du allerede erfaring med HR-processer, administration eller juridisk arbejde, men den rette profil og motivation er det vigtigste.

Vi tilbyder

  • Et spændende studiejob med mulighed for at udvikle dine kompetencer i en fleksibel, inkluderende og foranderlig arbejdsplads.
  • Et socialt og engagerende arbejdsmiljø med andre studentermedhjælpere, som du kan sparre med og lære af.
  • Gennemsnitlig arbejdstid er omkring 15-20 timer ugentligt, men vil blive tilrettelagt under hensyntagen til undervisning, eksamensperioder mv.

Kontakt information:
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt gerne Talent Acquisition & Services Lead, Marianne Klercke, på +45 20214224 eller [email protected].

Arbejdssted:
Sletvej 30, Aarhus

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er den 30. marts 2025.

Vi indkalder løbende til samtaler, og afslutter processen når den rette kandidat er fundet, så skynd dig gerne at ansøge.

Du kan forvente at høre fra os indenfor 3 uger efter ansøgningsfristens udløb.

Klik her for at læse mere om TDC NET og hvordan det er at arbejde hos os.

Du ansøger via at klikke på ”Ansøg nu” i øverste venstre hjørne.

Vi opfordrer dig til ikke at inkludere et billede i dit CV eller din ansøgning. I TDC NET er vi dedikerede til at fremme en inkluderende kultur, som værdsætter diversitet, og vi er stolte af, at give lige muligheder til alle. Alle kvalificerede kandidater vil blive vurderet uafhængigt af etnicitet, religion, køn, kønsidentitet, seksuel orientering, handicap og alle de andre karakteristika, som gør os forskellige.

Vi ser frem til at høre fra dig!

TDC NET - fuld af fordele
Vær med hvor det giver mening
Den grønne omstilling har brug for en stærk digital infrastruktur. Hos os er du med til at levere de teknologiske løsninger.
Til gavn for alle.

Fremtidens arbejdsliv er hos os
Vi arbejder målrettet med at skabe et godt og sikkert arbejdsmiljø.
Vores arbejdskultur er digitalt og fleksibel når det passer med opgaver og kollegaer.
Velkommen til din nye hybride arbejdsplads.

Udvikling gennem udfordringer - med ansvar fra første dag
hurtigt ansvar og vær med i den største transformation i vores branche nogensinde.
Bliv udfordret hos os.

Bliv en del af et stærkt netværk
Vær med til at forbinde Danmark sammen med både nye og erfarne kollegaer og mange forskellige dygtige, faglige kompetencer.
I TDC NET er vi både drevet af og samlet om et stærkt netværk.

Vores værdier
#LI-POST #TDCNET

Placering:
Sletvej 30
8310 Aarhus

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos TDC NET



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


TDC NET

Hovedkontor: Teglholmsgade 1, 0900 København C

TDC NET skaber fremtidens digitale infrastruktur, så Danmark også fremover kan være på forkant med udviklingen. Vi vil levere de hurtigste faste forbindelser og det bedste mobilnet og gøre det enkelt for alle at bruge dem. Så vi kan hænge godt sammen.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2764014//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT