Praktikant med interesse for test og automatisering af systemer og programmer til hospitaler
Region Midtjylland
Vil du prøve dine testkompetencer af i praksis i din praktik? Og har du lyst til at lære at teste Region Midtjyllands administrative og kliniske systemer til hospitalerne? Så skal du i praktik hos os!
Opgaver, du får fingrene i
- Automatiseret test – implementering af testcases, vedligeholdelse af framework og dokumentation
- Manuel test – eksekvering af manuelle testcases
- Processer – kontinuerlig forbedring/optimering af processer/arbejdsgange i samarbejde med teamet
- Agilt udviklingsarbejde i team – deltagelse i scrum-elementer såsom stand up, backlog refinement og sprintplanlægning
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Du får fingrene i de forskellige roller der er involveret i test: manuel tester, autotester, testmanager, scrum master m.m.
- En praktik, hvor retningen og opgaverne kan tilpasses dine kvalifikationer og interesseområder
- En mentor gennem hele praktikperioden og et fagligt kompetent team, som du er på lige fod med
- Et socialt arbejdsmiljø med rundstykkeordning og sociale aktiviteter efter arbejdstid
- En praktikplads, hvor faglighed og samarbejde vægtes lige højt
Vi forventer ikke, at du er ekspert i test og automatisering, men at du har interessen og ønsker at få praktisk erfaring og at blive dygtigere.
I Test & Koordinering er vi 23 medarbejdere. Vi har et uformelt arbejdsmiljø med en god omgangstone, hvor der er fokus på, at du udvikler din faglighed. Det er vigtigt for os, at vi har det sjovt, når vi går på arbejde
Det er en fordel, hvis du går på en it-uddannelse, hvor praktikken kan begynde efter sommerferien 2025, men vi er fleksible.
Vores arbejdsplads ligger i Aarhus, og vi prioriterer fysisk fremmøde, men der er mulighed for et fleksibelt arbejdsliv afhængigt af opgaverne og teamet. Praktikken er ulønnet.
Få et indblik i vores hverdag på LinkedIn.
Er du interesseret? Send din ansøgning og CV til os senest den 22. april 2025. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte områdeleder Louise Korsgaard på [email protected] eller 2496 5922.
Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.
Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 550 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt.
Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside. Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.
Afdeling: Test og Koordinering
Ansøgningsfrist: 22 April 2025
Placering: Olof Palmes Allé 25, 8200, Aarhus N
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: