Studerende til indsamling af interviews og seminarforberedelse
Københavns Universitet (KU)
Studentermedhjælp til indsamling af interviews og seminarforberedelse m.m.
Jeg søger en studerende, som kan indsamle og transskribere interviews samt assistere til forberedelse af seminarer m.m.
Ansættelsesperiode: gennemsnitligt 4 timer om ugen (afhængigt af opgaver) fra 1. marts (eller snarest derefter) til 31. december 2027. Ansøgere med minimum to semestre tilbage af deres uddannelse foretrækkes.
Det vil være ønskværdigt hvis du:
- Kan afsætte den nødvendige tid og løbende vil arbejde på indsamling af interviews og transskriberingerne, når de kommer ind.
- Har færdigheder med at indsamle og transskribere interviews
- Har gode skriftlige sprogfærdigheder
- Er grundig og kan arbejde initiativrigt og disciplineret
Du får:
- Indblik i religionssociologiske forskningsprojekter
- Erfaring med organisering af seminarer
- Erfaring med indsamling af interviews
- Erfaring i transskribering
- Fleksible arbejdstimer
Send os en kort motiveret ansøgning inkl. CV, hvor du fortæller, hvorfor du gerne vil være studentermedhjælper i projektet, samt hvilken uddannelse og semester du er tilknyttet.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker som studerende i henhold til gældende Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) § 35.
Timelønnen udgør minimum 140,56 kr. (1. april 2024-niveau). Du vil blive lønindplaceret på baggrund af tidligere ansættelser.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelse.
Ansøgning mv.
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende din ansøgning, cv, indskrivningsbevis samt karakterudskrift elektronisk via www.jobportal.ku.dk så den er universitetet i hænde senest den 18. marts 2025.
Yderligere spørgsmål
Kontakt gerne Brian Arly Jacobsen ([email protected]) vedrørende eventuelle spørgsmål til ansættelsen.
Københavns Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Brian Arly Jacobsen +4551302481, samt HK TR Jette Bang +4535335816. Du kan også læse mere her
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.
Kontakt
Brian Arly Jacobsen
E-mail: [email protected]
Info
Ansøgningsfrist: 18-03-2025
Ansættelsesdato: 01-04-2025
Afdeling/Sted: Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: