Studentermedhjælper til analyseafdelingen
Nordiske Medier
Er du interesseret i et studiejob, der giver dig erfaring inden for økonomi, databehandling, kommunikation og analyse? Og er du et udpræget ordensmenneske, som trives du med struktur, præcision og analytisk arbejde? Så har vi måske jobbet til dig!
Hvem er vi?
Nordiske Medier er et af Nordens førende B2B-mediehuse, og vi søger en engageret studentermedhjælper til vores erhvervsjournalistiske analyseafdeling i Aalborg. Afdelingen løser mange forskelligartede opgaver, men du vil også få en del faste, rutineprægede opgaver.
Dine primære opgaver vil være at:
- Indtaste og strukturere regnskabstal og virksomhedsinformationer
- Udarbejde ugentlige lister over bestyrelsesnyheder og konkurser i udvalgte brancher
- Lave månedlige rapporter om læsertal baseret på data fra bl.a. Google Analytics
- Have skriftlig og telefonisk kontakt med nogle af Danmarks største virksomheder
- Medvirke til journalistiske udgivelser i form af analyser og tekster
- Bidrage til diverse ad hoc-opgaver i analyseafdelingen.
Vi sørger for en grundig oplæring, så du bliver tryg i dine arbejdsopgaver.
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en bachelor i erhvervsøkonomi eller en lignende relevant uddannelse
- Har en god talforståelse og kendskab til regnskaber og økonomi
- Er struktureret, detaljeorienteret og grundig
- Kommunikerer klart og professionelt, både skriftligt og telefonisk
- Trives med en blanding af rutineopgaver og nye udfordringer
- Er velskrivende og har styr på grammatikken.
Hvad tilbyder vi?
- Relevant erhvervserfaring inden for regnskab, formidling, Excel, analyse og databearbejdning
- Fleksible arbejdstider, så jobbet kan tilpasses dit studie
- Mulighed for at bidrage til journalistiske udgivelser i Nordens førende B2B-medie
- Indsigt i Danmarks mest toneangivende virksomheder og brancher
- Nye kontorfaciliteter på Aalborgs havnefront og en fordelagtig kantineordning
- Vi er seriøse og ambitiøse, men der er også plads til at have det sjovt, når vi arbejder, og vi har flere årlige medarbejderarrangementer.
Ansættelsesvilkår
Vi forventer en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 8-10 timer, og arbejdstiden aftales individuelt. Vi er naturligvis fleksible og tager hensyn til eksamensperioder. Aflønningen sker i henhold funktionæroverenskomsten mellem DMA og HK/Privat.
Jobbet udføres fra Nordiske Medier, Østre Havnegade 63-65, 9000 Aalborg.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Analytiker Anders Svensmark Sørensen på tlf.: 2660 3076 eller på [email protected].
Vil du være en del af teamet?
Hvis vi har fanget din interesse og du skal være en del af vores team, så tøv ikke med at sende en ansøgning til os.
Du søger stillingen ved at trykke på linket i bunden af denne side.
Ansøgningsfrist: 31. marts 2025 – men tøv ikke med at søge, da vi indkalder løbende til samtale. Forventet opstart i april eller starten af maj.
Nordiske Medier ønsker at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Om os
Nordiske Medier er en af Skandinaviens største virksomheder inden for specialmedier og udgiver nogle af Skandinaviens ældste og mest læste fagblade. Virksomheden dækker nordisk erhvervsliv med konstruktive, troværdige og uafhængige nyheder med særligt fokus på at være helt tæt på de brancher, vi beskæftiger os med. Nordiske Medier er en del af Det Nordjyske Mediehus-koncernen og har 250 medarbejdere med base i Aalborg, København, Odense, Oslo og Stockholm. Nordiske Medier udgiver over 50 medier og afholder mere end 80 brancherettede events årligt. Derudover står vi bag udgivelsen af over 100 forskellige specialmagasiner og nyhedsbreve. Vi udsender online-nyhedsbreve til flere end 550.000 modtagere, og vi har 450.000 læsere på vores printmedier.
Send ansøgning >
- Kontaktperson
Anders Svensmark Sørensen
+45 99 35 39 99
+45 26 60 30 76
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: