Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Dygtig og engageret studentermedhjælper søges til uddannelsespolitisk sekretariat

Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser (SEVU)



Har du interesse for det uddannelsespolitiske område og har du lyst til at prøve kræfter med administration og politisk betjening på et centralt politikområde? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.

Vi søger en ny studentermedhjælper, som skal bidrage til vores arbejde med politik og uddannelsesadministration i relation til uddannelserne til bl.a. social- og sundhedsassistent, pædagogisk assistent, hospitalsteknisk assistent og ernæringsassistent. I SEVU udvikler vi og administrerer en række erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser på velfærdsområdet og sørger for, at uddannelserne matcher arbejdsmarkedets behov.

Vær med til at skabe gode uddannelser på velfærdsområdet
Som studentermedhjælper i SEVU vil du skulle understøtte vores arbejde med initiativer, der skal sikre flere dygtige medarbejdere på velfærdsområdet ved fx at reducere frafald, styrke rekrutterin-gen og øge kvaliteten af uddannelserne. Du skal indgå i sekretariatets politiske betjening, kommu-nikation og administrationen af uddannelserne. Vi forventer, at du især skal arbejde med:

  • Understøtte den politiske betjening af en række politiske udvalg med fx researcharbejde og indstillinger
  • Administration og driftsopgaver i forbindelse med godkendelse af oplæringssteder og svendeprøver, herunder udstedelse af uddannelsesbeviser mv.
  • Planlægning og praktiske opgaver i relation til konferencer, seminarer, konkurrencer (fx DM og EM i Skills) og lignende arrangementer
  • Bidrag til nyhedsbreve, hjemmeside og anden skriftlig kommunikation

Da vi i SEVU arbejder i klynger under visse arbejdsområder, får du desuden mulighed for at blive tilknyttet en af disse, hvilket sikrer fokus, fordybelse og udvikling i specifikke arbejdsområder.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er en dygtig, ambitiøs og nysgerrig studerende, der har mod på at lære nyt og tage ansvar samt har interesse for politik, uddannelse og arbejdsmarkedsforhold på velfærdsområdet
  • Har gode skriftlige formidlingsevner og blik for at kommunikere til modtageren.
  • Er analytisk og har flair for indsamling og bearbejdning af data og viden, opsætning af figurer, tabeller i fx Excel og PowerPoint.
  • Er systematisk og har let ved at lære nye IT-systemer og programmer
  • Er en holdspiller og finder det naturligt at give en ekstra hånd med, når situationen kræver det.

Vi forestiller os, at du er i gang med en samfundsvidenskabelig eller humanistisk universitetsuddannelse, som fx statskundskab, forvaltning, uddannelsesvidenskab, sociologi eller lignende.

Om Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser
I Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser arbejder vi med at udvikle uddannelser på velfærdsområdet i takt med behovene på arbejdsmarkedet. Vi klæder beslutningstagere på til at træffe velunderbyggede og holdbare beslutninger via tæt kontakt til skoler og praksis samt via data og analyser. Sekretariatet består pt. af 13 medarbejdere, tre studenter og en sekretariatschef, hvis primære opgaver er at arbejde for arbejdsmarkedets parters interesser i forhold til uddannelserne på velfærdsområdet.

Sekretariatet ejes af parterne bag de erhvervsrettede velfærdsuddannelser og er en del af det parts-styrede erhvervs- og efteruddannelsessystem og vi arbejdet tæt sammen med arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, ministerier og uddannelsesinstitutioner. Følgende organisationer er repræsenteret i SEVU: FOA, 3F, BUPL, Kost og Ernæringsforbundet, TL, SL, Danske Regioner og KL.

Du vil komme til at arbejde i et sekretariat, hvor samarbejde og gode relationer vægtes højt, og hvor vi udvikler hinanden gennem sparring og sammen opnår højt fagligt niveau. Desuden kommer du til at få fleksible rammer til at planlægge din arbejdsdag.

Vi bor i et stort driftsfællesskab sammen med en række andre uddannelsessekretariater centralt i København. Se mere om sekretariatet

Ansættelsesforhold
Vi ønsker, at du tiltræder snarest muligt. Stillingen er som udgangspunkt 15 timer ugentligt, afhængigt af opgavernes omfang, og fleksibel i forhold til eksamensperioder eller anden studieaktivitet.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst på det kommunale område.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende, men ansøgningsfristen er 23. marts 2025, hvor eventuelle resterende samtaler vil være onsdag den 26. marts 2025.

Kontakt:
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Uddannelseskonsulent,
Johanne Rose Conrad. Telefon: 21 94 67 50. Mail: [email protected]

Søg stillingen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser (SEVU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser (SEVU)

Hovedkontor: Vesterbrogade 6D, 4, 1620 København V

Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser servicerer en række udvalg inden for det pædagogiske område, social- og sundhedsområdet samt det kostfaglige område.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2764971//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT