Praktikant til Green Power Denmarks EU-kontor i Bruxelles
Green Power Denmark
Brænder du for grøn international politik, og kunne du tænke dig at komme ind i det politiske maskinrum i EU, mens det danske EU-formandskab står på? Så er du måske Green Power Denmarks nye praktikant på vores Bruxelles-kontor, som ligger i hjertet af EU-kvarteret, tæt på Europa-Kommissionen og Ministerrådet og blot et stenkast fra Europa-Parlamentet. Vi søger en praktikant til at bistå med politisk interessevaretagelse i Bruxelles i perioden 1. september 2025 – 31. januar 2026. I andet halvår 2025 overtager Green Power Denmark formandskabet af Nordenergi, der er et samarbejde mellem de nordiske energiorganisationer, og det bliver derfor en vigtig opgave at tage aktiv del i udførslen af formandskabet. Du bliver en del af vores team i Bruxelles, der består af vores EU-chef og EU-konsulent. Herudover indgår vi i et kontorfælleskab med andre nordiske energiorganisationer og store internationale virksomheder. Du vil samtidig skulle arbejde tæt sammen med vores eksperter i Danmark om at varetage den danske energisektors interesser i EU.
Om Green Power Denmark
Green Power Denmark er den danske energisektors talerør. En stor del af reguleringen og lovgivningen på energiområdet stammer fra EU, og derfor spiller interessevaretagelse på EU-niveau en væsentlig rolle i vores aktiviteter. Vi arbejder på at sikre de bedste vilkår for Green Power Denmarks ca. 1.500 medlemmer, som indbefatter både energi- og vindmølleindustrien, opstillere af vedvarende energi, kraftværker, og virksomheder, der driver det danske elnet og handler med energien. Vores opgave i EU er derfor at varetage medlemmernes interesser på internationalt plan og sørge for, at den grønne energidagsorden bliver varetaget fra Bruxelles.
Dine opgaver
Arbejdsopgaverne vil afspejle arbejdsopgaverne i vores tværgående EU-team og de relevante dagsordner i EU, og du vil således beskæftige dig med europæiske energi- og industripolitiske spørgsmål med relevans for Green Power Denmarks medlemmer og konkret hjælpe til med følgende opgaver:
- Arrangere, deltage i og rapportere fra energi- og klimapolitiske konferencer, debatter og netværksarrangementer
- Bidrage til Green Power Denmarks formandskab af Nordenergi, der er en paraplyorganisation for alle de nordiske energiorganisationer
- Følge arbejdet i vores internationale samarbejdsorganisationer (Nordenergi, Eurelectric, WindEurope, SolarPower Europe, Hydrogen Europe m.v.) og bidrage til tværgående koordinering
- Udarbejde notater og analyser af energi- og klimapolitiske problemstillinger
- Deltage i møder med politikere, rådgivere og stakeholders
- Levere input til Green Power Denmarks kommunikationsindsats på EU-området
- Følge og rapportere fra møder og høringer i Europa-Parlamentets udvalg, primært inden for energi, industri og miljø
- Overvåge EU-dagsordenen på energi-, industri- og miljøområdet med relevans for vores medlemmer
- Deltage i den strategiske planlægning og udførelse af Green Power Denmarks interessevaretagelse
Vi forestiller os, at du
- Har interesse for EU-politik og energiområdet
- Er en god kommunikator og formidler
- Evner at orientere dig hurtigt i nye problemstillinger og skabe overblik
- Evner at se sammenhænge mellem politikken i Danmark og EU
- Har gode engelskkundskaber både mundtligt og skriftligt, fransk- eller tyskkundskaber er en fordel men ikke et krav
- Har godt humør og gode samarbejdsevner
Er du interesseret?
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos EU-chef, Jacob Klivager Vestergaard, på telefon +45 31 15 39 37 og eller hos vores nuværende praktikant, Mia Jørgensen på +45 25 29 19 37.
Praktiske informationer
Det er en forudsætning, at du er indskrevet og studieaktiv på en relevant og SU-godkendt videregående uddannelse. Green Power Denmark stiller bolig til rådighed under opholdet og betaler for transport til og fra Bruxelles. For at højne diversitet og mindske bias i vores rekrutteringsproces beder vi dig om IKKE at sætte billede på din ansøgning og CV. I Green Power Denmark ønsker vi at fremme ligestilling og opfordrer alle kvalificerede til at ansøge, uanset alder, køn, religion, handicap, seksualitet eller etnisk baggrund. Samtalen vil finde sted enten fysisk i København eller via Teams.
Ansøgningsfrist
23. marts 2025
Ansøgningsfrist:
23. marts 2025
Ansættelse:
1. september 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: