BørneTelefonen søger erhvervspraktikanter til rådgivning og kommunikation
Børns Vilkår
Synes du det er spændende at lære, hvordan du kommunikerer og producerer relevante videoer til sociale medier (Snapchat, TikTok & Youtube) til børn og unge? Vil du også gerne kunne rådgive og hjælpe andre børn og unge?
Børns Vilkår/BørneTelefonen tilbyder dig og 19 andre unge at komme i en fælles praktik til foråret. Du har altså nu en chance for at komme tæt på en arbejdsplads, som hver dag arbejder for at hjælpe de børn og unge, som har det svært og har brug for andres hjælp bl.a. gennem rådgivningstilbud på BørneTelefonen.
Hvem er du?
Én, som siger JA til at komme i praktik, hver dag i uge 20, fra kl. 9.30 – 15.00.
Du er omsorgsfuld og kan gøre dig forståelig på dansk, men behøver ikke at være en verdensmester i at stave og eller sætte kommaer.
Og hvis du samtidig har lyst til at lave videoer, udtrykke dine holdninger og hjælpe andre børn og unge med gode råd på skrift, så er det garanteret lige dig, vi søger.
I praktikken lærer du:
- Hvad andre børn og unge tænker, og skrive gode råd til dem
- At formidle børn og unges stemmer til sociale medier, så de bliver hørt.
- Om forskellige temaer, heriblandt kropsidealer og Børns rettigheder.
- At dine oplevelser, kan hjælpe jævnaldrende.
- At møde andre unge, som ligesom dig, er interesseret i at gøre en forskel og hjælpe.
- At lave drømmeværksted med fokus på børn og unges behov.
- At producere videoer med fokus på jeres udvalgte temaer.
- Om arbejdet i en Børnerettighedsorganisation, og hvorfor vores Callcenter er vigtig
Klassetrin
8 – 10 klasse
Hvornår
I uge 20, fra mandag den 12 – 16 maj.
Hvor
Børns Vilkår, Trekronergade 26, 2500 Valby.
Hvordan søger du?
Da der er begrænsede pladser på holdet, kan du skynde dig at søge om praktik her på siden.
Børns Vilkår sender en sms ud til alle ansøgere umiddelbart efter ansøgningsfristen, den 21. april 2025. Du vil modtage besked, om du har fået en plads på holdet via SMS, så det er vigtigt, at alle dine oplysninger + dit telefonnummer bliver skrevet ind i din ansøgning.
Du modtager efterfølgende et program for ugen.
Praktikaftale
Hvis du får tilbudt en praktikplads, skal du udfylde en praktikaftale.
Du modtager informationer til praktikaftalen pr. sms fra Børns Vilkår.
Afdeling: Børns Vilkår
Ansøgningsfrist: 21 April 2025
Placering: Trekronergade 26, 2500, Valby, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: