Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Forskningsrådgiver til Syddansk Forskerstøtte med særligt fokus på Klinisk Institut (KI)

Syddansk Universitet (SDU)



Vil du være med til at supportere forskning, der bidrager til sundhed for alle? Som forskningsrådgiver vil du bidrage til i at hjemtage finansiering til forskernes bedste idéer, som skal skabe afgørende aftryk i samfundet.

Stillingen er forankret i den central forskerstøtteenhed på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Syddansk Forskerstøtte) og fokuserer på forskerne og forskningen ved Klinisk Institut (KI). KI bidrager med translationel forskning, der spænder fra grundforskning til patientbehandling, inden for både somatik og psykiatri. Den tværdisciplinære forskning har til formål at forbedre patienternes behandling, sundhed og trivsel. Forskerne på instituttet har ofte en delt ansættelse mellem klinik, forskning og uddannelse, hvilket sikrer en stærk universitetsmæssig forankring af forskningen på Odense Universitetshospital (OUH) og i psykiatrien. Instituttets forskere består primært af læger, sygeplejersker og andre sundhedsfaglige professionelle med hovedansættelse på OUH og i psykiatrien.Syddansk Forskerstøtte understøtter forskerne på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved SDU og i Region Syddanmark, Sjælland og Hovedstaden i indsatserne for at skaffe eksterne forskningsmidler fra alle typer af bevillingsgivere; private og offentlige, danske og udenlandske, herunder også EU’s forskningsprogrammer.

Enheden er i konstant udvikling og har en bred samarbejdsflade både internt på SDU og eksternt med hospitaler, fonde, virksomheder og forskningsinstitutioner. Du vil også indgå i et tæt samarbejde med OUH Fundingsupport.

Syddansk Forskerstøtte hjælper forskerne ved at skabe overblik over forskningsfinansiering, informere og uddanne, rådgive, være i dialog med fonde og sponsorer og udvikle systemer, processer og metoder. Sammen med resten af enheden skal du være med til at implementere SUNDs nye forskningsstrategi, der har fokus på forskningssupport, excellent forskning, translationel og interdisciplinær forskning, samarbejde med eksterne parter (sygehuse, kommuner, borgere, mv.) samt innovation.

Klinisk Institut skal være opdateret med det aktuelle fundinglandskab og aktivt søge at påvirke det. Ekstern finansiering af forskning er afgørende for udviklingen.

Som rådgiver bliver du en del af et stærkt team, der arbejder strategisk og operationelt med forskningsfinansiering. Du vil bidrage til at implementere fakultetets nye forskningsstrategi, der fokuserer på forskningssupport, excellent forskning, interdisciplinær og translationel forskning, samarbejde med eksterne partnere samt innovation. Samtidig vil du understøtte SDU’s strategi for ekstern forskningsfinansiering.

Dine arbejdsopgaver inkluderer:

  • Udvikling af fundingstrategier for forskningsenheder på Klinisk Institut
  • Rådgivning af institutleder og forskningsledere om forskningsplanlægning og fundingstrategier
  • Sparring med forskere om større fondsansøgninger, herunder generalistlæsning og kvalificeret feedback
  • Koordinering af interne processer for forskningsansøgninger
  • Bistand ved budgetlægning i forbindelse med ansøgninger
  • Planlægning, præsentation og facilitering af informationsmøder, workshops og kurser
  • Udvikling af processer og værktøjer i forskerstøttefunktionen

Har du erfaring med forskningsfinansiering og lyst til at arbejde tæt sammen med forskere om at tiltrække eksterne forskningsmidler?

Vi søger en idérig og engageret kollega som har:

  • en udadvendt og samarbejdsorienteret personlighed, der er dygtig til at skabe relationer
  • en akademisk baggrund samt erfaring som enten akademisk medarbejder eller forsker
  • indsigt i projektplanlægning, herunder organisering og økonomi
  • skarpe kommunikationsevner på skrift og i tale samt gode engelskkundskaber og en veludviklet kulturforståelse

Hvis du desuden er åben, samvittighedsfuld, god til at samarbejde, har du gode forudsætninger for at trives i stillingen.

Du vil blive en del af et team, der er i vækst. Vi tilbyder et udfordrende, udviklende og selvstændigt job i krydsfeltet mellem universitetet og det omgivende samfund. Arbejdet medfører en bred kontaktflade på SDU og med vores nationale og internationale samarbejdspartnere. Vi har fleksibel kontorkultur med fokus på work-life balance, hvilket blandt andet betyder, at der vil være mulighed for at aftale hjemmearbejdsdage, som det passer med arbejdsopgaver og mødeaktivitet.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte leder af Syddansk Forskerstøtte, Anne Kathrine Overgaard, tlf. 6550 1043 eller på e-mail: [email protected] eller Institutleder ved Klinisk Institut Rikke Leth-Larsen, tlf. 60 11 14 20 eller på e-mail: [email protected]

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.

Tjenestested: Odense

Ansøgning
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges. Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format. Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Ansøgningsfristen er 1. april 2025. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 10 april 2025.

Tiltrædelse 1. maj 2025 eller snarest derefter.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Placering: Odense, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Syddansk Universitet (SDU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Syddansk Universitet (SDU)

Hovedkontor: Campusvej 55, 5230 Odense M

SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2766957//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT