Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Hos Djøfs Karriere og Erhverv søger vi tre servicemindede studerende - som kan arbejde selvstændigt

DJØF



Hos Djøfs Karriere og Erhverv søger vi tre servicemindede studerende - som kan arbejde selvstændigt
Trives du med at være i kontakt med medlemmer og hjælpe dem hen til den rette rådgivning og sparring? Og har du et stærkt servicegen, sans for detaljen og trives med administrative opgaver? Så er det lige dig vi leder efter.

Vi søger tre studerende til vores team på i alt 5 studerende og en afdelingskoordinator, som i tæt samarbejde kan støtte vores travle afdeling. Du skal visitere vores medlemmer til karrieresamtaler over telefonen, booke dem til samtaler i konsulenternes kalender og sørge for håndtering af henvendelser på mail. Derudover skal du bidrage til den administrative oprettelse og opfølgning på vores mange webinarer. Det er vigtigt du kan samarbejde, er serviceminded og kan bevare overblikket i pressede situationer. Du bliver en del af en afdeling som arbejder professionelt med medlemmernes karriereudvikling, jobskifte, ledelse og trivsel.

Du skal sammen med os lykkes med at

  • afklare medlemmernes behov for karrieresamtaler og -ydelser på telefon og mail og visitere dem til relevante tilbud.
  • have overblik og koordinere konsulenternes kalendere
  • håndtere oprettelse af webinarer, opfølgning og evaluering
  • sikre brug af effektive arbejdsgange i afdelingen for at opretholde høj kvalitet
  • udarbejde data om fx deltagere på arrangementer og samtaler
  • løse diverse ad hoc opgaver

Det er et alsidigt job med mange og varierende opgaver. Vi forventer ikke at du kan varetage alle opgaver fra starten af, og du får et oplæringsforløb som klæder dig på til at kunne det. Du kan altid sparre med afdelingskoordinatoren i løsningen af dine opgaver. Afhængig af dine kompetencer kan der være mulighed for andre opgaver, fx kommunikation, arbejde med Excel, systemer eller planlægning.

Vi klapper i hænderne, hvis du kan krydse nogle af de her af
Det kan være, at du læser kommunikation, HR, jura, sociologi, statskundskab -eller noget helt andet. Vigtigst er det, at du har nogle år tilbage af dit studie og:

  • er god til at samarbejde og har service i dit dna
  • har en god og vedholdende sans for detaljer og struktur, også når der er travlt
  • er god til at lytte og sætte dig ind i medlemsbehov
  • trives i et uhøjtideligt miljø, hvor høj faglighed, medlemsfokus og professionalisme er ”drivet”
  • trives med at arbejde i Excel
  • er fleksibel og kan bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag med skiftende opgaver
  • har høj grad af integritet og fortrolighed, som er påkrævet.

Som student i Djøfs Karriere og Erhverv kan du se frem til

  • at få erhvervsrelevant erfaring
  • mulighed for at udvikle dine personlige kompetencer
  • et job i et spændende og fagligt miljø, hvor du får mulighed for at få indblik i karriereudvikling og jobskifte
  • indgå i en hverdag med vores professionelle team, der består af en chef, 13 konsulenter, en afdelingskoordinator og 5 studerende.

Læs mere om Djøf som arbejdsplads på www.djoef.dk/arbejdsplads.

Det med småt
Arbejdstiden er 15 timer om ugen (inkl. frokostpause) og ligger som udgangspunkt mellem kl. 8.30 og kl. 16.00 mandag til fredag. Vi kan sagtens snakke om at tilpasse det til dit studie. Vi forestiller os at du kan starte 1. maj 2025 eller snarest muligt.

Din arbejdsplads vil være i Djøf i Gothersgade 133, 1123 København. og din timeløn er 173,62 kr.

Lyder det som et match?
Er du allerede overbevist, så send din ansøgning og dit cv via ansøgningslinket her på siden. Er du endnu ikke helt sikker, kan du kontakte afdelingskoordinator Ann-Christina Møller på telefon: 33959928 eller mail: [email protected]

Du kan være med, hvis vi har din ansøgning senest onsdag den 19. marts 2025. Vi planlægger at holde samtaler torsdag den 27. marts.

I Djøf arbejder vi på at skabe et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmarked. Hjælp os med at fokusere på dine færdigheder og dit potentiale ved at undlade oplysninger som navn, køn, alder eller billede i dit CV og ansøgning.

Ansøg her

Kontaktinfo
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K
Danmark Hovedstaden

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DJØF



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DJØF

Hovedkontor: Gothersgade 133, 1123 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2767253//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT