Studerende HK til Det Juridiske Fakultet
Københavns Universitet (KU)
Studerende til Det Juridiske Fakultet
Det Juridiske Fakultet, Center for Erhvervsret og Offentlig Regulering (CEO), ved Københavns Universitet søger en studerende til ansættelse pr. 1. april til at assistere lektor Rasmus Grønved Nielsen med planlægning af nordisk konference mv.
Til hjælp med denne opgave søger vi en effektiv studerende, der kan arbejde i gennemsnit 10 timer om ugen. Arbejdstiden kan aftales.
Stillingen er tidsbegrænset og ophører 1. november 2025
Om os
Center for Erhvervsret og Offentlig Regulering (CEO) er et forskningscenter med fokus på erhvervsret og offentlig regulering.
Arbejdsopgaver
Du skal assistere med planlægning af en nordisk forskningskonference. Arbejdsopgaverne vil både være af praktisk og faglig karakter og vil ske i tæt samarbejde med Rasmus Grønved Nielsen, der arrangerer konferencen.
Dine arbejdsopgaver omfatter at assistere med
- sørge for praktiske forhold i forbindelse med konferencen, fx bookning af restaurant, transport, hotel osv.
- udarbejde program, herunder visuel identitet til konferencen
- kontakt med deltagere
- kildesøgning og assistanse i forbindelse med konferencens indhold
- generel understøttelse
Dine kompetencer
Du er jurastuderende (helst BA-studerende), der er nysgerrig på retsvidenskabelig forskning. Du har en god ordenssans, er god til at planlægge og holde aftaler samt er komfortabel med at kommunikere på tværs af nordiske sprog.
Vi tilbyder
Meget fleksible arbejdstider og tæt samarbejde med forskere.
Ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker som studerende i henhold til gældende Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) § 35.
Timelønnen udgør minimum 140,56 kr. (1. april 2024-niveau). Du vil blive lønindplaceret på baggrund af tidligere ansættelser.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du er indskrevet og aktiv studerende ved en videregående uddannelse.
Ansøgning mv.
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende din ansøgning, cv, indskrivningsbevis samt karakterudskrift elektronisk via www.jobportal.ku.dk så den er universitetet i hænde senest den 23. marts 2025. Ansættelsessamtaler vil finde sted løbende.
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Yderligere spørgsmål
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Rasmus Grønved Nielsen, [email protected] / 21749203
Du kan læse mere om afdelingen på www.ku.dk
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering, som træder i kraft den 1. marts 2025. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte lektor Rasmus Grønved Nielsen +4521749203 eller HK TR Kitt Fogh [email protected]. Du kan også læse mere her
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.
Kontakt
Rasmus Grønved Nielsen
E-mail: [email protected]
Info
Ansøgningsfrist: 23-03-2025
Ansættelsesdato: 01-04-2025
Afdeling/Sted: Det Juridiske Fakultet
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: