Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

JURA i Region Nordjylland søger studentermedhjælpere til det offentligretlige team - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Region Nordjylland er en stor offentlig myndighed, hvis vigtigste opgave er drift af sygehuse, sygesikring samt øvrige opgaver på sundhedsområdet. Ca. 15.000 medarbejdere er i det væsentligste beskæftiget med at drive sygehuse, sikre lægedækning og drive større socialpsykiatriske institutioner.

JURA yder specialiseret juridisk rådgivning til alle organisationens enheder, herunder regionens hospitaler og institutioner.

Størrelsen af organisationen og kompleksiteten i de mange juridiske opgaver gør, at stillingen i det offentligretlige team byder på mange udfordrende og interessante opgaver for en jurastuderende med interesse for særligt det offentligretlige område. Dine opgaver vil som udgangspunkt handle om sagsbehandling af anmodninger om aktindsigt – først og fremmest efter offentlighedsloven, men også efter sundhedsloven, forvaltningsloven og miljøoplysningsloven.

Udover aktindsigt vil der komme ad hoc-opgaver indenfor alle JURAs områder. Opgaverne kan bestå af indhentning af oplysninger, opdatering af hjemmesider, udarbejdelse af notater, besvarelse af konkrete henvendelser og meget andet.

JURA søger:
Vi søger 1-2 studentermedhjælpere, som er i gang med jurastudiet og har interesse for det offentligretlige.

Studerende fra 3. semester kan komme i betragtning. Personlige kompetencer vægtes lige så højt som fagspecifikke kompetencer.

Vi lægger vægt på evnen til at samarbejde tværfagligt og til at kommunikere med andre faggrupper, fordi vores opgaver skal løses hurtigt og kvalificeret i et tæt samarbejde med hospitalerne og den øvrige administration.

Det er vigtigt for os, at vi sammen tilrettelægger arbejdet af hensyn til dit studie samtidig med, at du som en del af dine opgaveløsning på kontoret, gennemgår en faglig udvikling.

Den ugentlige arbejdstid er 8-10 timer og vil være fleksibel uge for uge, så den passer ind i din hverdag med forelæsninger, eksamener, ferier mm.

Du griber opgaverne og går i gang, men er ikke bange for at stille spørgsmål undervejs.

JURA som arbejdsplads
JURA beskæftiger ca. 40 medarbejdere og består af offentligretligt team, privatretligt team, kontraktenheden, strategisk indkøb og Region Nordjyllands forsikringskontor. Det kan du læse nærmere om her: Jura.

Vi er et kontor med højt til loftet og en uhøjtidelig omgangstone. Arbejdet foregår i en travl hverdag, men der er også tid til at fordybe sig og få et godt grin.

Vores opgaver drejer sig om det, som er vigtigst for alle mennesker - et godt liv og et godt helbred.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst mellem DJØF og Danske Regioner.

Arbejdsstedet er Regionshuset, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst

Ansættelse vil ske snarest muligt og gerne senest 1. maj 2025.

Nærmere oplysninger
Du kan kontakte jurist Jonathan Tex Rønne Hansen på 40 14 80 11 eller [email protected] eller til juridisk specialkonsulent Anne Merethe Christensen på 29 45 11 32 eller til [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgningsfrist
Din ansøgning vedlagt C.V., karakterudskrift og evt. øvrige dokumenter skal være os i hænde senest den 25. marts 2025

Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 14.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Hovedkontor: Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2768562//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT