JUNIORPROJEKTKONSULENT TIL SPRINGBRÆTTET – Red Barnet Ungdom
Red Barnet Ungdom
Bliv en del af et fantastisk team
Læringsindsatsen i Red Barnet Ungdom søger en studentermedarbejder (juniorprojektkonsulent) til vores sekretariat i Aarhus fra 15. april 2025.
Har du et naturligt drive, er opsøgende og god til at prioritere din tid? Er du god til at skabe relationer og har du erfaring med at arbejde med unge engagerede frivillige? Er du god til at formidle og brænder for at hjælpe unge godt på vej videre mod en ungdomsuddannelse? Er du løsningsorienteret, idérig og konstruktiv i din tilgang til dit arbejde? Så er det måske dig, vi er på udkig efter.
OBS: Ansøgningsfrist fredag d. 21. marts 2025.
Red Barnet Ungdoms læringsindsats har fokus på børn og unge, der kæmper med det faglige og sociale i skolen. Som juniorprojektkonsulent på projektet Springbræt vil dine primære opgaver være at etablere og understøtte gode relationer mellem frivillige og vores samarbejdspartnere samt at igangsætte, understøtte og drive Springbræt-forløb nationalt i tæt samarbejde med kolleager.
Du vil bl.a. agere bindeled mellem eksterne samarbejder, unge og frivillige. Du vil indgå i et ungt team bestående af juniorprojektkonsulenter, en projektkonsulent og en programleder, og sammen vil I stå for at understøtte Springbrættet nationalt. Du kan læse mere om projekt Springbrættet på Red Barnet Ungdoms hjemmeside her.
Primære arbejdsopgaver:
Vi sørger for at introducere dig grundigt til dine arbejdsopgaver, som primært vil være:
- Tiltrækning, introduktion, tilknytning og sparring med frivillige.
- Relationsarbejde i forhold til samarbejdspartnere og øvrige interessenter.
- Bidrage til målopfyldelse ved koordinering og planlægning af aktiviteter i samspil med frivillige under ledelse af en konsulent.
- Planlægning og afholdelse af kompetenceudvikling af de frivillige og møder med samarbejdspartnere samt frivillige.
- Planlægning, koordinering og afholdelse af mundtlige oplæg om Springbrættet
- Telefoniske evalueringssamtaler med deltagere på Springbrættet
- Bidrage til diverse administrative opgaver såsom registrering af frivillige, afrapporteringer til fonde m.m.
Dine kvalifikationer:
- Du har fagligt, uddannelsesmæssigt eller praktisk indblik i sociale indsatser for børn og unge i udsatte og sårbare positioner.
- Du er i gang med en lang videregående uddannelse, og du har minimum halvandet års studietid tilbage.
- Du er initiativrig, kan arbejde selvstændigt og evner at samarbejde med mange forskellige personer internt og eksternt.
- Du er struktureret, imødekommende og har overblik.
- Du er god til at motivere andre.
- Du er anerkendende overfor frivillige og kolleger, og tror på værdien af inddragende processer.
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektstyring og frivilligt foreningsarbejde.
Vi tilbyder:
- Selvstændige og udfordrende arbejdsopgaver foruden et stort ansvar.
- Sjovt og energisk arbejde i et ungt, dynamisk og socialt miljø.
- Mulighed for at blive del af en ung organisation i stor udvikling.
Bemærk, at stillingens indhold kan ændre sig, og det er derfor vigtigt, at du er åben for muligheden for en ny opgavesammensætning over tid.
OM RED BARNET UNGDOM
Red Barnet Ungdom er en selvstændig ungdomsorganisation, der arbejder for, at børn og unges rettigheder i Danmark bliver taget alvorligt. Red Barnet Ungdom har ca. 4.500 medlemmer og omkring 1.100 aktive frivillige mellem 15 og 30 år.
PRAKTISK INFO
Du vil referere til den ansvarlige projektkonsulent og du vil indgå i medarbejdergruppen på sekretariatet i Aarhus på Frederiksgade 76A, Aarhus
Stillingen lyder på 15 timer ugentlig.
Lønnen er 148,25 kr./time eksklusiv feriepenge. Vi forventer, at du er fleksibel i forhold til aften- og weekendarbejde.
Tiltrædelse: 15. april 2025.
SØG JOBBET:
Du skal sende CV og ansøgning i en samlet pdf-fil til: [email protected]. Skriv ”Juniorprojektkonsulent Læringsindsatsen: Springbræt” i emnefeltet.
Ansøgningsfrist: Fredag d. 21. marts 2025.
Red Barnet Ungdom ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du rette henvendelse til projektkonsulent Laura Lehnsted på [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig!
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: