Studentermedhjælpere til anklagemyndigheden i Midt- og Vestsjællands Politi
Rigspolitiet
Midt- og Vestsjællands Politi søger flere jurastuderende til stillinger som studentermedhjælpere i anklagemyndigheden med tiltræden snarest muligt.
Opgaven
Arbejdet består i at assistere anklagerne med udkast til afgørelser særligt i aktindsigts- og erstatningssager samt i straffesager, hvor efterforskningen indstilles. Dine arbejdsopgaver kan også bestå i at søge og vedligeholde praksis på udvalgte fagområder til brug for anklagernes straffesager samt bistå med udkast til høringer samt legalitets- og tilsynsopgaver. Arbejdsopgaverne omfatter derudover administrativt arbejde, herunder kopieringsopgaver, journalisering og digitalisering af straffesager.
Du får et unikt indblik i politiets og anklagemyndighedens arbejde og et ansvar, der følger dine evner og indsats.
Dig
Du er fagligt velfunderet og har interesse for strafferet, straffeproces og forvaltningsret. Vi lægger vægt på, at du som person er udadvendt og effektiv uden at gå på kompromis med kvaliteten og på, at du er engageret, fleksibel og bidrager til at skabe en god arbejdsplads.
Derudover har du flair for it og kan hjælpe i forhold til digitale retssager og elektroniske hjælpemidler samt har kendskab til Microsoft Office herunder særligt Word og Excel.
Du har enten færdiggjort eller er ved at færdiggøre 4. semester på studiet.
Os
I anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi er vi omkring 80 medarbejdere (jurister, administrative medarbejdere, politianklagere og studentermedhjælpere), organiseret i tre advokaturer: Advokaturen for Kvalitet og Udvikling, Advokaturen for Almene Straffesager samt Advokaturen for Specielle Straffesager.
Løn- og ansættelsesvilkår
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid vil være 15 timer. Arbejdstiden tilrettelægges efter aftale, og vi er naturligvis fleksible i forhold til eksamener mv.
Dit arbejdssted bliver i Midt- og Vestsjællands Politi på hovedstationen i Roskilde.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/Stat samt OAOs-fællesoverenskomsten.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til relevant niveau samt opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte advokaturchef Anne Amstrup-Kappel på tlf. 5114 6304 eller specialanklager Camilla Kragh på tlf. 6197 5781.
Ansøgning vedlagt CV og dokumentation for hidtidige eksamensresultater skal være os i hænde senest den 3. april 2025.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Samtaler forventes afholdt løbende.
Ansøgningfrist: 3. april 2025
Start ansøgning
Ansøgningsfrist:
03.04.2025
Ansøgningsfrist:
03.04.2025
Arbejdsgiver:
Midt- og Vestsjællands Politi
Jobsted (langt):
Roskilde
Deltid / fuldtid:
Deltid
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: