Kommunikationspraktikant med fokus på grøn omstilling
Vesthimmerlands Kommune
Ansøgningsfrist: 28. april 2025
Som praktikant bliver du en del af Team Kommunikation og Projekter, hvor vi arbejder med formidling, projektudvikling, strategiudvikling og projektledelse – med særligt fokus på at fremme og synliggøre kommunens grønne omstilling gennem partnerskaber, netværk og strategisk interessevaretagelse.
Stillingsbeskrivelse
Vesthimmerlands Kommune har igangsat en række udviklings- og innovationsprojekter med fokus på grøn omstilling, velfærds- og sundhedsteknologi samt kvalificeret arbejdskraft. Den grønne omstilling er en central del af kommunens strategi for bæredygtig vækst og udvikling, og vi arbejder målrettet på at understøtte virksomheder, borgere og uddannelsesinstitutioner i at skabe en mere bæredygtig fremtid.
Som en del af denne indsats har Vesthimmerlands Kommune erhvervet Gundestrupgaard, som skal fungere som kommunens nye knudepunkt for erhverv, vækst, udvikling og innovation. Her etableres også Gundestrupgaard Innovationshallen Grønne Lab, der skal samle grønne initiativer og løsninger.
For at sikre en tydelig og effektiv kommunikation af vores projektaktiviteter, resultater og relaterede historier søger vi en kommunikationspraktikant, der kan hjælpe med at formidle vores arbejde til en bred vifte af aktører.
Om praktikstillingen
Som praktikant bliver du en del af Team Kommunikation og Projekter, hvor vi arbejder med formidling, projektudvikling, strategiudvikling og projektledelse – med særligt fokus på at fremme og synliggøre kommunens grønne omstilling gennem partnerskaber, netværk og strategisk interessevaretagelse.
Du vil få mulighed for at indgå i både større og mindre selvstændige projektopgaver, herunder:
- Udarbejde artikler, pressemeddelelser og SoMe-opslag om kommunens grønne initiativer og projekter.
- Producere cases og interviews med virksomheder, borgere og samarbejdspartnere.
- Skabe visuelt indhold til digitale platforme og kampagner.
- Assistere i planlægning og eksekvering af netværksmøder, workshops og arrangementer – herunder Vesthimmerlands Kommunes Grønne Uger.
- Bidrage til udvikling af strategiske initiativer, der understøtter grøn omstilling i Vesthimmerland.
- Undersøge og analysere tendenser inden for grøn omstilling.
- Løse øvrige ad hoc-opgaver.
Som praktikant får du tilknyttet en fast praktikvejleder med en baggrund inden for kommunikation og projektledelse, som løbende vil give dig feedback og sparring. Du vil arbejde tæt sammen med kommunens Team Projekt, og du bliver en del af et praktikantteam på to, hvor begge har fokus på kommunikation.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en relevant kandidatuddannelse, fx Kommunikation, Journalistik, Erhvervsøkonomi og virksomhedskommunikation, Kultur, kommunikation og globalisering, Erhvervssprog og international virksomhedskommunikation eller lignende, hvor praktik indgår som en del af uddannelsen.
- Har interesse for kommunikation, formidling samt udviklings- og projektopgaver.
- Er initiativrig, nysgerrig og ikke bange for at tage ansvar.
- Har stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner – også gerne på engelsk.
- Trives i en travl hverdag med mange bolde i luften og korte deadlines.
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret.
Om afdelingen
Du bliver en del af Team Kommunikation & Projekter i Vesthimmerlands Kommune, hvor vi er ni medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Vi sidder i et åbent kontormiljø og sparrer på tværs af faggrupper og forvaltninger.
Udviklingsafdelingen er fysisk placeret på Rådhuset i Aars, hvor ca. 230 medarbejdere har deres daglige gang. Du vil arbejde tæt sammen med kommunens Team Projekt, og du bliver en del af et praktikantteam på to, hvor begge har fokus på kommunikation.
Løn- og ansættelsesvilkår
- Praktikken er på 37 timer om ugen og varer 3-4 måneder med opstart omkring den 3. september 2025.
- Praktikken er ulønnet.
Ansøgningsfrist:
28. april 2025
Tiltrædelse:
3. september 2025
Arbejdssted:
Vestre Boulevard 7
9600 Aars
Jobtype:
Kontaktperson:
Frederikke Nadine Voegeding
Telefon: 99667000
Mobil: 2933 4352
[email protected]
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: