Studerende til projektudviklings- og fondsteamet i Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Naturfredningsforening
Vil du være med til at virkeliggøre projekter, der omsætter visioner for klima og biodiversitet til konkret handling? Brænder du for at arbejde strategisk med den grønne omstilling – og lære, hvordan du skaber systemisk forandring gennem projekter, partnerskaber og fondsansøgninger? Så er du måske den student vi søger til projektudviklingsteamet i Danmarks Naturfredningsforening (DN).
Klima- og biodiversitetskriserne kalder på systemiske forandringer og klare strategier for handling. I projektudviklingsteamet arbejder vi med at omsætte DN’s vedtagne strategier til virkelighed. Det gør vi blandt andet gennem vores bistand til projektudvikling på eksempelvis klima- og naturområdet, hvor DN arbejder for en succesfuld grøn omlægning af Danmarks arealer, på børneområdet hvor DN udbreder og formidler naturbegejstring, og på ungeområdet hvor DN skaber engagement blandt unge, bl.a. gennem FLOR – DN's ungdomsbevægelse for mere biodiversitet.
Vi mangler dig til at hjælpe med at omsætte vores strategi til konkrete projekter, herunder ved at bidrage til udarbejdelse af fondsansøgninger, så projekterne kan finansieres. Du vil indgå i et tæt internt samarbejde i teamet, med hyppig sparring og gensidig læring, og vil ligeledes få indblik i arbejdet på tværs af DN’s afdelinger og vil få mulighed for at præge projekter fra ide til virkelighed. Vi er i øjeblikket i gang med en større indsats for at sikre, at vores organisation får en mere koordineret og kvalificeret tilgang til fondsfinansierede projekter. Vi ser derfor gerne, at du som student er interesseret i at gå i dybden med at lære om og anvende nye frameworks, som vi arbejder ud fra – herunder systemisk forandringsteori. Du må også gerne have viden om og interesse for både klima, miljø og den politiske dagsorden.
Hos os er der plads til både faglig og personlig udvikling. Du behøver altså ikke at have erfaring med fondsansøgninger – det vigtigste er din nysgerrighed, motivation og lyst til at lære. Du vil nemlig blive del af en stærk samarbejdskultur, hvor et væld af forskellige fagligheder arbejder sammen mod et fælles formål, og hvor dine interesser kan få indflydelse på dine arbejdsopgaver. Derudover vil du få rig mulighed for at lære dine kollegaer at kende i et sjovt og åbent arbejdsfællesskab, hvor de studerende og praktikanter også ofte planlægger sociale sammenkomster på tværs af hele organisationen. Du bliver en del af en afdeling, der arbejder med medlemmer, projektudvikling, fundraising og økonomi, og vil komme til at arbejde tæt sammen med en udviklingskonsulent og tre andre studerende.
Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil inkludere:
- Projektudvikling (fx udarbejdelse af projektoplæg og ansøgninger til fonde)
- Bistå DN’s øvrige afdelinger med projektudvikling og -ansøgninger
- Udvikling af interne arbejdsprocesser i forbindelse med projektudvikling og -ledelse
- Varierende research- og analyseopgaver
- Udarbejdelse af afrapporteringer og referater
- Relationsopbygning med fondene, fx gennem arrangementer og events
- Diverse ad hoc-opgaver
Om dig
- Du er i gang med en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse.
- Du er en dygtig formidler og kan kommunikere klart og tydeligt.
- Du er analytisk tænkende og har erfaring med research opgaver fra studie eller studiejob.
- Du kan arbejde systematisk, har gode samarbejdsevner og er tryg ved selvstændige arbejdsopgaver.
- Du brænder for den grønne dagsorden og er en positiv og hjælpsom kollega.
Løn og vilkår
Opstart er hurtigst muligt, og ansættelsessamtaler afholdes i uge 15. Stillingen er på ca. 15 timer/uge, og planlægges fleksibelt med hensyntagen til dit skema, afleveringer og eksamener. Løn er med udgangspunkt i statens overenskomst for studenter. Vi har desuden en billig og lækker vegetarisk frokostordning og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af din arbejdsdag.
Arbejdsstedet er Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Du kan læse mere om os på www.dn.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du at vide mere, så tag fat i chefkonsulent for partnerskaber | udvikling | funding Tove Preisler Christiansen på tove@dn.dk / tlf.: 23 74 44 72.
Ansøgningsfrist: d. 6. april 2025, men send meget gerne din ansøgning med det samme, da vi løbende indkalder til samtale.