Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Praktikant til arrangementer og medlemsengagement i efteråret 2025

Grundtvigsk Forum



Synes du, det er fedt at planlægge og afholde events? Får du energi af at engagere frivillige og arbejde med foreningsliv? Drømmer du om at have et arbejde med høj grad af mening? Så skal du søge stillingen som praktikant i Grundtvigsk Forums engagementsteam i efteråret 2025.

Som praktikant i Grundtvigsk Forum kommer du til at tage del i den udvikling, som foreningen lige nu er i fuld gang med. Du skal være med til at afvikle festivalen Himmelblå i Vartov, planlægge og afvikle foreningens årsmøde i oktober og være med til at lave fællesarrangementer for det netværk af ungefællesskaber, der holder til i Vartov. 

Afhængigt af dine interesser, skal du også hjælpe med at udvikle et koncept for frivillige i Vartov og udvikle kommunikationen til og med foreningens medlemmer. Du får altså mulighed for at spille en vigtig rolle i arbejdet med foreningens medlemmer og frivillige. Du vil blive en del af sekretariatets engagementsteam, der arbejder for at engagere flere mennesker i foreningen – og give flere lyst til og mulighed for at bidrage til foreningens arbejde. 

Om opgaverne

Du kommer til at arbejde med eventafvikling, værtskab og frivillighed. Herunder:

  • Hjælpe med at afvikle arrangementer som Himmelblå og Kulturnatten
  • Lave arrangementer for og med ungefællesskaber i Vartov
  • Hjælpe med at planlægge og afvikle foreningens årsmøde
  • Udvikle koncept for frivillighed i Vartov
  • Udvikle medlemskommunikation
  • Mulighed for at bidrage på alle mulige måder til projekter med sjove idéer og eksekvering
  • Forefaldende kontor- og receptionsopgaver

Om dig

Vi forestiller os, at du brænder for foreningsliv, frivillighed og inddragelse og vil være med til at skabe et inspirerende fællesskab omkring Grundtvigsk Forum og Vartov. Vi går ikke så meget op i, hvad du studerer, til gengæld ser vi meget gerne, at du:

  • Både kan hjælpe med at sætte stole op og dele sangbøger ud, og tænke med på komplekse udviklingsopgaver
  • Skriver klart, tydeligt og engagerende og har arbejdet med Mailchimp eller andre kommunikationsplatforme før
  • Er god til at samarbejde med mange forskellige mennesker
  • Har lyst til lære Grundtvig (bedre) at kende
  • Har lyst til at arbejde i frie rammer og tage del i et fællesskab
  • Er imødekommende, nysgerrig og åben

Om arbejdspladsen

Du kommer til at arbejde i Grundtvigsk Forums sekretariat i huset Vartov lige ved Rådhuspladsen i København. Vi er et fællesskab af folk i alle aldre og fagligheder, der sætter pris på at spise, synge og samtale med hinanden i dagligdagen. Vi har fælles morgensamling hver tirsdag og spiser morgenmad og frokost sammen hver dag.

Om alt det andet

  • Praktikperioden er i efteråret 2025 med start i løbet af august – dog senest den 29/8 og 4-6 måneder frem
  • Vi drømmer om, at du er her 37 timer om ugen, men vi er fleksible i forhold til, hvad der passer med dit studie- og arbejdsliv i øvrigt
  • Praktikken er ulønnet. Til gengæld byder vi både på morgenmad og frokost hver dag
  • Arbejdsstedet er Vartov – Farvergade 27, 1463 København K
  • Ansøgningsfristen er den 1/5 2025 kl. 12.00. Samtaler afholdes i uge 19

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte engagementschef Marie Støvring på ms@grundtvigskforum.dk eller 3110 3673.

Send din ansøgning til hej@grundtvigskforum.dk. Navngiv ansøgningen og mailen ’Ansøgning om praktik i Grundtvigsk Forum’ + dit navn.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.05.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg via e-mail
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Grundtvigsk Forum

Hovedkontor: Farvergade 27, 1463 København K

Grundtvigsk Forum er sat i verden for at bringe Grundtvigs tanker om frihed, ånd og fællesskab i spil i en nutidig sammenhæng. Vi igangsætter debatter og foredrag om demokrati, dannelse, liv, ånd og tro og donerer støtte til initiativer, der på andre og nye måder gør det samme.

Arbejdspladsen har lige nu 8 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de ingen færdiguddannede samt 4 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2781680//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT