Fødevarestyrelsen søger dyrlæge til Kødkontrollen ved Danish Crown i Ålborg
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsen søger dyrlæge til Kødkontrollen ved Danish Crown i Ålborg
Fødevarestyrelsens Kødkontrol ved kreaturslagteri Danish Crown i Ålborg, søger en dyrlæge til en embedsdyrlægestilling (21 timer om ugen) med tiltrædelse den 15. maj 2025 eller snarest derefter.
Om os:
Vi kan tilbyde et interessant og kompetenceudviklende job hvor kerneopgaverne er dyrevelfærd, dyresundhed og fødevaresikkerhed.
Kontrolgruppen ved Danish Crown i Ålborg består på nuværende tidspunkt af 3 dyrlæger og 6 tekniker. Til kontrolgruppen er der tilknyttet også 1 sekretær og 1 sektionsleder.
Kødkontrollen er under stadig udvikling og vi inviterer dig til at være en del af en levende og moderne organisation, hvor vi sætter stor pris på et godt samarbejde.
Om virksomheden:
Danish Crown i Ålborg er et moderne kreaturslagteri.
Arbejdstiden ligger typisk mellem 06:00 – 15:30 og slagteriet slagter alle fem dage om ugen. Overarbejde kan forekomme.
Dine kommende arbejdsopgaver:
Arbejdsopgaverne som embedsdyrlæge i kødkontrollen består i det daglige af:
- Ante morten inspektion herunder opgaver med dyrevelfærd.
- Kontrolopgaver relateret til fødevarer, hygiejne og eksport.
- Post mortem inspektion herunder beslutning om kødet fra de slagtede dyr er egnet til menneskeføde.
- Jobbet omfatter også opgaver i forbindelse med godkendelse af virksomhederne til 3. landes eksportmarkeder, herunder deltagelse ved inspektioner på virksomhederne.
- Du vil være med til at holde et vågent øje med smitsomme husdyrsygdomme og medvirke ved opgaver inden for beredskab.
Om dig:
- Du ønsker at være en del af holdet af dygtige og dedikerede kolleger.
- Du kan bidrage med godt humør og gode samarbejdsevner og du har praktisk sans og kan bruge din sunde fornuft.
- Du ønsker at gøre en forskel ved aktivt at sikre, at der produceres sunde og sikre fødevarer, så forbrugerne ikke bliver syge af det de spiser.
- Du ønsker at bidrage til den høje danske dyrevelfærd i forbindelse med transport og slagtning af dyrene.
- Du er indstillet på at gøre en indsats for at kompetenceudvikle dig inden for faget. Har du ingen erfaring fra tidligere, er vi naturligvis klar til at lære dig grundigt op – du kommer aldrig til at stå alene i en uvant situation.
- Du kommunikerer flydende på dansk, såvel mundtligt som skriftligt, da dette er vores myndighedssprog.
- Du har dansk autorisation som dyrlæge.
Løn og ansættelse:
Stillingen er en deltidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 21 timer. Aflønning og ansættelse sker efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten samt cirkulære om protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Fødevarestyrelsens dyrlæger ved eksportslagterier mv.
Det er en forudsætning, at ansøgeren har kørekort til personbil.
Yderligere oplysninger:
Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder: Jarka S. Oberthon på tlf. 72 27 55 17.
Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, bilag og eksamensbevis og gerne referencer til tidligere arbejdsgivere online i vores rekrutteringssystem på, senest den 22. april 2025
Samtaler forventes afholdt i uge 18.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle til at søge uanset baggrund.
Afdeling: Olof Palmes Allé 18G 8200 Aarhus N
Lokation: Fødevarestyrelsens Kødkontrol
Ansøgningsfrist: 22 Apr
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: