Vises opslaget ikke?
Hent PDF-filen
Lægerne Ved Dammen i Haderslev søger medicinstuderende i sommerferien Praksisbeskrivelse: Vi er en kompagniskabspraksis med tre faste læger, 1-3 uddannelseslæger, to sygeplejersker, en bioanalytiker samt to sekretærer. Klinikken ligger centralt i Haderslev Sundhedscenter og vi har ca. 4700 patienter. Vi har et velfungerende og imødekommende personale, og tilstræber at have et godt læringsmiljø, og hjælper hinanden i en travl hverdag. Jobbeskrivelse: Vi søger 1 medicinstuderende henover sommeren. Vi forestiller os, at du primært skal arbejde med laboratorieopgaver, dvs. blodprøvetagning, EKG og undersøge urinprøver, samt hjælpe i sekretariatet, bl.a. med patientvisitation, medicin- og tidsbestilling. Dette selvfølgelig også ud fra kvalifikationer. Der vil desuden forekomme forskellige praktiske opgaver, såsom at lave kaffe, forberede frokost, da vi har frokostordning. Desuden kan der opstå behov for at tage blodprøver på sygebesøg. Der er naturligvis oplæring og supervision, både skemalagt og ad hoc. Vi lægger vægt på, at du er imødekommende, smilende, udadvendt og hjælpsom, og at du finder glæde i at løse de problemer som patienterne måtte have. Det er vigtigt, at du er fagligt interesseret, kvalitetsbevidst, engageret og kan arbejde selvstændigt. Semesterkrav: Minimum bestået 6. semester. Erfaring fra tidligere vil være en fordel Ansættelsestype: Tidsbegrænset 15. juni 2024 – 15. august 2024 Timeantal: 28 timer ugentligt Ugedage: Mandag til torsdag kl. 8.00-14.00 Fredag kl. 8.00-12.00 Dato for ansættelsesstart: Gerne pr. 16. juni 2025 eller snarest derefter Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt, men senest den 31. maj 2025 Kontaktperson: Læge Charlotte H. Blunck, mobil 2345 8899. Motiveret ansøgning incl. CV med overskrift ”SAMS job” sendes til E-mail: chb@veddammen.dk