Studiejob: Junior Market Researcher
Cand
Brænder du for research og markedsindsigt? Og trives du med at indsamle relevante data og overføre dem til brugbare indsigter? Så er dette spændende studiejob noget for dig!
Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.
Studiejobbet
I dette studiejob bliver du én af to nye studerende i en global virksomhed, hvor engelsk er en naturlig del af hverdagen. Du får en spændende og selvstændig rolle, hvor du gennem grundig dataindsamling og research skal identificere og udvælge relevante virksomheder. Sammen med teamet vil du definere og omdanne kvalitative udvælgelsesparametre til brugbare analyser, der understøtter strategiske beslutninger.
Opgaver
- Identificere og udvælge relevante virksomheder gennem grundig dataindsamling og research, særligt inden for finanssektoren.
- Definere og omdanne kvalitative udvælgelsesparametre til brugbare analyser
- Arbejde med store datasæt, filtrering og formler i Excel for at understøtte beslutningsprocesser
- Bidrage til operations- og forretningsudviklingsprojekter gennem dataanalyser og strategisk forståelse
- Arbejde proaktivt, håndtere stramme deadlines og løse både større og mindre opgaver effektivt
Virksomheden
Vores samarbejdspartner er en teknologivirksomhed baseret i Nørresundby, der specialiserer sig i design, udvikling og produktion af trådløse kommunikationsløsninger. De tilbyder avancerede løsninger inden for områder som enterprise-, healthcare- og pro audio-segmenterne, og deres produkter spænder fra trådløse headsets og basestationer til professionelle lydsystemer. Med kontorer i Aarhus, Hong Kong og USA er virksomheden globalt orienteret og der tales derfor også engelsk på arbejdspladsen. Din nærmeste kontaktperson vil være direktøren for strategi og forretningsudvikling.
Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: