JUNIORPROJEKTKONSULENT TIL BARNETS VEN – Red Barnet Ungdom
Red Barnet Ungdom
Vil du være en del af et ungt, energisk og socialt fællesskab, hvor du arbejder for børns rettigheder? Har du erfaring med at arbejde med unge engagerede frivillige? Har du en faglig interesse i børn og unges rettigheder, og ved du noget om børn og unge i udsatte positioner? Så er det måske dig, vi er på udkig efter.
Red Barnet Ungdom søger tre studentermedhjælpere/juniorprojektkonsulenter til vores sekretariat i Aarhus og én studentermedhjælper til vores sekretariat i København fra d. 1. juni 2025.
OBS: Ansøgningsfrist torsdag d. 24. april 2025, kl. 12:00.
Som juniorprojektkonsulent på Barnets Ven vil din primære opgave være at sikre, at den rette frivillige bliver matchet med det rette barn. Du vil i den forbindelse agere bindeled mellem kommunale samarbejdspartnere, frivillige projektledere og rollemodeller samt børnenes familier. Derudover vil du komme til at bidrage til udarbejdelse af evalueringer, analyser og andre udviklingsopgaver. Du vil indgå i et ungt team bestående af ni juniorkonsulenter, en projektkonsulent samt en programleder, og sammen vil I stå for at understøtte Barnets Ven nationalt.
Jobbet som juniorprojektkonsulent er en studentermedarbejderstilling.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Tiltrækning, introduktion, tilknytning og kompetenceudvikling af frivillige.
- Understøtte matchprocessen mellem børn og rollemodeller i Barnets Ven i Aarhus.
- Relationsarbejde i forhold til lokale samarbejdspartnere og øvrige interessenter.
- Bidrage til målopfyldelse ved koordinering og planlægning af aktiviteter i samspil med frivillige under ledelse af en konsulent.
- Planlægning og afholdelse af kompetenceudvikling af de frivillige.
- Bidrage til diverse administrative opgaver såsom registrering af frivillige, afrapporteringer til fonde m.m.
Dine kvalifikationer:
- Du har fagligt, uddannelsesmæssigt eller praktisk indblik i sociale indsatser for udsatte børn og unge
- Du er i gang med en videregående uddannelse, og du har minimum halvandet til to års studietid tilbage.
- Det er en fordel, hvis du har socialfaglig baggrund som f.eks. socialrådgiver, lærer eller pædagog.
- Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektstyring og frivilligt foreningsarbejde.
- Du er initiativrig, kan arbejde selvstændigt og evner at samarbejde med mange forskellige mennesker.
- Du er struktureret, imødekommende og har overblik.
- Du er anerkendende overfor frivillige og kolleger, og tror på værdien af inddragende processer.
Vi tilbyder:
- Selvstændige og udfordrende arbejdsopgaver foruden et stort ansvar.
- Sjovt og energisk arbejde i et ungt, dynamisk og socialt miljø.
- Mulighed for at blive del af en ung organisation i stor udvikling.
OM RED BARNET UNGDOM
Red Barnet Ungdom er en selvstændig ungdomsorganisation, der arbejder for, at børn og unges rettigheder i Danmark bliver taget alvorligt. Red Barnet Ungdom har ca. 4.500 medlemmer og omkring 1.150 aktive frivillige mellem 15 og 30 år. Læs mere på www.redbarnetungdom.dk.
PRAKTISK INFO
Du vil referere til den ansvarlige projektkonsulent, og du vil indgå i medarbejdergruppen på sekretariatet i enten København på Gammel Kongevej 80, 1850 Frederiksberg C eller Aarhus på Frederiksgade 76 A.
Stillingen lyder på 15 timer ugentlig.
Lønnen er 148,25 kr./time eksklusiv feriepenge. Vi forventer, at du er fleksibel i forhold til aften- og weekendarbejde. Der vil være en grundig introduktion af arbejdsopgaver i forbindelse med din tiltrædelse.
Tiltrædelse: den 1. juni 2025.
SØG JOBBET:
Du skal sende CV og ansøgning i en samlet fil til: [email protected].
Skriv ”Juniorprojektkonsulent Barnets Ven, Aarhus eller København (alt efter hvilken by du søger i)” i emnefeltet.
Ansøgningsfrist: torsdag d. 24. april 2025 kl. 12:00.
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset køn, alder og etnicitet til at søge stillingen.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du rette henvendelse til projektkonsulent Karen Østergaard Steffensen på [email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: