Opslag hos Securitas
Securitas
Vil du være med til at fortælle den gode historie? Så bliv praktikant i Securitas Danmarks marketingafdeling.
Vær, hvor det sker
Drømmer du om at arbejde med digital marketing? Og er du skarp til at finde og formidle den gode fortælling? Du behøver hverken være navngivet Hemingway eller have det tunge erfaringsbibliotek med dig. Vores største ønske er, at dit hjerte banker for at skrive sprøde, spændende og sælgende tekster, og at du er parat til at drage ud på et digitalt eventyr med plads til at udvikle dig.
Er du klar til at gribe udfordringen?
Securitas er én af Danmarks største sikkerhedsleverandører, og vi passer på rigtig mange virksomheder rundt omkring i landet. Selvom du sikkert har set vores vagter i gadebilledet eller kan genkende vores logo med de tre røde prikker, så arbejder vi konstant på at gøre os endnu mere synlige. Det er her, du kommer ind i billedet!
Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt inden for ekstern kommunikation og marketing. Du skal blandt andet udvikle og producere den gode fortælling til vores digitale kanaler og hjælpe med at optimere hjemmesiden med de rigtige søgeord. Vi har altid gang i nye projekter i marketingafdelingen, og du vil næppe komme til at kede dig som praktikant.
Dine ansvarsområder som praktikant er bl.a.:
- At udvikle og producere attraktivt content til hjemmesiden og e-mail
- At skrive tekster til og layoute salgs- og kampagnemateriale
- SEO-optimering af hjemmesiden
- Fremstilling af visuelt content og video ved behov
- Ad hoc-opgaver i marketingafdelingen
Vi leder efter en 37-timers fuldtidspraktikant til efterårssemesteret 2025.
Hvad forventer vi af dig?
Vi forestiller os at du er studerende på en videregående uddannelse - måske inden for kommunikation, branding, markedsføring, medievidenskab eller lignende.
Vi vil gerne at du trives og lykkedes, derfor ser vi gerne at:
- Du er opfindsom, skriver både kreativt og korrekt
- Du har et skarpt visuelt blik
- Du har mod på at prøve kræfter med forskellige arbejdsopgaver
Du bliver en del af et stærkt sammenhold
Vi er en lille, resultatorienteret og nysgerrig afdeling, hvor der oftere bliver sagt "hvad synes du?" end "det synes jeg". Vi er ikke bange for at prøve nye idéer af i jagten på de bedste resultater, og vi hjælper og sparrer med hinanden i processen. Vi kan lide at lære, og vi måler på vores aktiviteter, så vi hele tiden bliver klogere. Du kommer til at passe godt ind, hvis du tør tage ansvar for at få dine idéer ud i virkeligheden, siger hvad du tænker og møder op med et smil på læben.
Vi er fleksible og har fuld forståelse for undervisnings- og eksamensaktiviteter, der måtte ligge undervejs i praktikperioden. Du kommer til at referere til marketingchefen.
Vi kan tilbyde:
- Masser af erfaringer med forskellige kommunikationsopgaver på tværs af digitale medier
- Muligheder for at afprøve eller styrke dine evner inden for visuel kommunikation og produktion
- Sparring og medbestemmelse i tilrettelæggelsen af opgaver ud fra dine interesser og kompetencer
- Mulighed for at udforme og styre dit eget praktikprojekt
- En social, humørfyldt og ikke mindst sikker arbejdsplads med en masse gode kollegaer
Er du klar til at mærke sammenholdet og skabe tryghed?
Så send os din ansøgning og fortæl, hvorfor vi mangler lige netop dig i teamet. Ansøgningsfristen er 30. april 2025 med og vi kalder ind til samtale og ansætter løbende, så send endelig din ansøgning i dag end i morgen.
Tiltrædelsesdato: Den præcise start- og slutdato afstemmes i fællesskab med dig.
Skulle du have nogle spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte marketingchef, Mia González Sommer-Larsen, på mail mia.sommer@securitas.dk.
Vi ser frem til at møde dig.
Det er en forudsætning for ansættelse i Securitas, at man kan blive godkendt af Rigspolitiet. Under rekrutteringsprocessen kan Securitas udføre online baggrundstjek af kandidater på blandt andet de sociale medier. Der indhentes altid referencer fra tidligere arbejdsgivere.
Vi gør opmærksom på at Securitas A/S udelukkende benytter elektronisk rekruttering og det er således kun muligt at søge stillingen online. Ansøgninger sendt via mail eller post kommer ikke i betragtning og vil blive slettet ved modtagelse.
Afdeling:
Lokation: Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 30 Apr 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: