Stefanshjemmet søgen en socialpædagog til afdelingen Strandvejen 1. i en stilling på ca. 30 timer om ugen fra 1/6 25
Stefanshjemmet
Stefanshjemmet søger en Socialpædagog til afdelingen Strandvejen 1. i en stilling på ca. 30 timer om ugen.
Stefanshjemmet er et bo- og beskæftigelsestilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade og/eller fysiske handicap i forskellige grader. På Strandvejen 1., bor 12 beboere, som er visiteret til et bo- og aktivitetstilbud. Her har vi den flotteste udsigt ud over Aarhus bugt med adgang til skov og strand, placeret tæt på Aarhus centrum. Vi kan tage på ture - både i bus, på gåben, i kørestole eller elcykel.
Vi søger en socialpædagog, som har lyst til at indgå i plejen og omsorgen for beboerne samt være med til at give dem et aktivitetstilbud dagligt. Vi er pædagoger, terapeuter, SOSU’er og omsorgsmedarbejdere og vi arbejder i tværfaglige teams, med udgangspunkt i beboernes ønsker og drømme. Vi værdsætter såvel monofagligheden som tværfagligheden, så de enkeltes kompetencer og viden kommer i spil til gavn for beboerne.
Vi søger en pædagog, som:
· er uddannet pædagog eller Socialpædagog
· er fagligt velfunderet, brænder for sit fag og for at arbejde som kontaktperson og samarbejdet med pårørende
· har kendskab til KRAP, Modulus, NAU, LA og LA2, vil være en fordel, men ikke et must.
· har blik for at anvende sin faglighed i hverdagen, både gennem den daglige pleje og omsorg og gennem meningsfuld og aktivitet for og med beboerne
· gerne har viden om neuropædagogik og gerne vil sætte det i spil i en tværfaglig kontekst
· gerne vil inddrage sansestimuli i beboernes hverdag og udbrede brugen af det
· evner at tage sig tid til nærvær med beboerne og påskønner livshistorierne
· er engageret og god til at se muligheder
· er opsøgende og initiativrig
· ser værdien i dokumentation og deling af viden i en tværfaglig kontekst
· Sætter en ære i at bidrage til godt samarbejde og kollegaers trivsel
Vi tilbyder:
· god mono- og tværfaglig viden og udvikling
· mulighed for personlig udvikling
· åbenhed for faglige tiltag
· beboer med fantastiske personligheder
· en struktureret hverdag
· monofaglige netværksmøder
· faglige temadage
· kærlige og engageret kollegaer, som virkelig vil hinanden!
På afdelingen er der lige nu mere end 20 medarbejdere og en del weekendmedarbejdere med forskellig baggrund og faglighed til at varetage pleje, omsorg, bostøtte og aktivitet for beboerne efter serviceloven. I praksis betyder det bl.a., at vi hver dag tilbyder aktiviteter for vores beboere i afdelingen eller ud af huset.
Som ansat på Stefanshjemmet er det vigtigt for os, at du er fagligt stolt, engageret og har hjertet på rette sted og et menneskesyn der stemmer overens med Stefanshjemmets værdier, herunder respekten for det enkelte menneske og retten til selvbestemmelse. Dagligdagen byder på faglige udfordringer, etiske dilemmaer, gode kollegaer, godt arbejdsmiljø og højt humør. Vi påskønner de gode grin sammen med hinanden og med beboerne. Vi er en afdeling med blanding af nye og erfarne dygtige medarbejdere og har mange ideer, vi gerne vil sætte i spil sammen med dig.
Vores beboer har brug for dig som kan se bag om hjerneskadens adfærd. At du kan agere roligt, tålmodigt og handle på måder der er i deres bedste interesse.
For at du kommer til at føle dig velkommen og godt klædt på, vil du blive oplært af din kollegagruppe både i praksis som følge i plejen, men også i administration som medicin-givning og dokumentation. Vi har internt på Stefanshjemmet et sundhedsfagligt netværk, et pædagogisk netværk og et terapeutisk netværk, hvor vi har et læringsmiljø, som vi i fællesskab understøtter.
Arbejdstiden er skiftende dag- og aftenvagter, 6-8 timers vagter og arbejde hver 3. weekend (gennemsnitligt)
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til principperne om ny løn efter overenskomst med de faglige organisationer.
Stefanshjemmet er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Aarhus Kommune.
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Mille Hammershøj tlf. 41 86 44 26 for at høre mere om det daglige arbejde eller for at få en rundvisning og en kop kaffe inden du søger.
Du kan indhente mere viden om Stefanshjemmet på vores hjemmeside: www.stefanshjemmet.dk
Stillingen ønskes besat 1. juni og ansøgningen skal sendes senest fredag d. 25. april kl. 8.00 og vi forventer at afholde samtaler mandag d. 28.4.205
Ansøgningen skal sendes pr. mail til stefanshjemmet@aarhus.dk mærket ”pædagog til Strandvejen 1.”
Venlig hilsen os på Strandvejen 1. som glæder sig til at møde dig – vores nye kollega
Ansøgningsfrist
24.04.2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: