Studentermedhjælper søges til sagsbehandling i Viborg og Aalborg!
Trafikstyrelsen
Drømmer du om at bruge din viden fra studiet i praksis, og samtidig blive en del af et team, hvor faglighed, samarbejde og godt kollegaskab går hånd i hånd? Hos Minksekretariatet får du mulighed for at arbejde med virkelige sager, hvor jura, administration og samfund går op i en højere enhed! Skal du med på holdet?
Klar til at møde dine nye kolleger?
Hos os bliver du en del af et kontor, hvor vi har gang i meget – og hvor vi faktisk rigtig god kan lide at arbejde sammen. Vi kommer med forskellige fagligheder, og det giver god energi og styrke i opgaveløsningen, når jurister, økonomer og administrative kræfter løfter i flok.
Vi sætter en ære i at levere sagsbehandling af høj kvalitet, og vi gør det i en hverdag, hvor vi hjælper hinanden, både inden for og på tværs af faggrænser. Her er der plads til at stille spørgsmål, sparre med hinanden og være nysgerrig.
Vi har en uformel og samarbejdsorienteret kultur, og vi prioriterer også at lave noget sammen uden for arbejdet – fx fredagsbarer, sommerfester og julefrokoster.
Sådan bliver din hverdag hos os!
Du bliver en vigtig medspiller i det daglige sagsarbejde, og det betyder, at du kommer tæt på både jura, administration og virkeligheden bag politiske beslutninger. Du kommer til at arbejde sammen med dygtige kolleger fra forskellige fagligheder, og du får lov til at bidrage med dine kompetencer fra start.
Dine arbejdsopgaver bliver f.eks.:
- Foretage den indledende sagsbehandling og i den forbindelse indhente supplerende oplysninger
- Understøtte arbejdet med forligsforslag og afgørelser
- Anonymisere og journalisere materiale
- Bidrage til øvrige opgaver efter interesse og behov
Du vil indgå i et kompetenceudviklingsforløb med en stejl udviklingskurve og hurtigt få egne ansvarsområder samtidig med, at du vil blive en del af et internt oplærings- og sparringsmiljø gennem sidemandsoplæring og ved deltagelse i interne introkurser.
Hvem er du?
Du trives i et fagligt miljø, hvor du samarbejder med andre og tager ansvar for dine opgaver, også når du får nye ting mellem hænderne. Du er nysgerrig, grundig og bidrager med godt humør i hverdagen.
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en samfundsvidenskabelig uddannelse – fx jura, erhvervsjura, statskundskab eller lignende
- Har lyst til at prøve kræfter med praktisk sagsbehandling
- Har interesse for offentlig ret og forvaltningsret
Alt det med småt
Stillingen er gennemsnitligt på 15 timer pr. uge og fleksibel, så den kan tilpasses efter dine studieaktiviteter. Ansættelsen sker som studentermedhjælper efter gældende overenskomst.
Stillingen er til besættelse pr. 15. august, men vi er fleksible med opstarten, hvis du fx har ferie eller eksaminer, der skal tages hensyn til.
Vi ved, at studie og arbejde skal gå hånd i hånd. Derfor tager vi hensyn til dine eksamensperioder og sørger for en fleksibel onboarding, der passer til din kalender.
Arbejdsstedet vil være i enten Viborg (Toldboden 2) eller Aalborg (Vestre Havnepromenade 5), afhængigt af hvilken lokation du søger
Interesseret?
Hvis vi har fanget din interesse, glæder vi os til at høre fra dig! Send din ansøgning og CV via Trafikstyrelsens ansøgningsportal (www.trafikstyrelsen.dk) senest d. 4. maj.
Ansættelsessamtaler bliver afholdt løbende.
Du kan få mere at vide om stillingen hos teamleder Mie Højgaard Bloch på tlf. 23489175 (Viborg) eller Martin Skåning på tlf. 20555576 (Aalborg). For spørgsmål vedrørende ansættelsesforhold kan du kontakte Sunniva Isaksen på suisa@trafikstyrelsen.dk.
Afdeling:
Lokation: Viborg (Toldboden 2) eller Aalborg (Vestre Havnepromenade 5)
Ansøgningsfrist: 04 May 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: