Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Netværksudvikler til etablering af vækstnetværk

Samsø Kommune



I samarbejde med Samsø Erhvervsforum etablerer vi et vækstnetværk, som du kan blive tovholder på. Målet er at skabe et netværk, hvor viden, idéer og ressourcer deles og videreudvikles. Som tovholder får du en unik mulighed for at præge Samsøs erhvervsudvikling og gøre en konkret forskel for øens fremtidige arbejdsmarked. Vi søger en kollega, der er en dygtig kommunikator, netværker og struktureret planlægger.
Samsø Kommune har en tæt dialog med øens erhvervsliv, herunder Samsø Erhvervsforum, og vi samarbejder om en fortsat positiv erhvervsudvikling. Samarbejdet munder nu ud i etablering af et vækstnetværk; netværket er for iværksættere og etablerede virksomheder på Samsø, der ønsker en positiv udvikling af egen virksomhed og af øens erhvervsliv.

Vi vil etablere netværket i tre trin. Første fase er dialog, hvor iværksættere og virksomheders ønsker og behov kortlægges, anden fase er test, hvor nogle af de efterspurgte tiltag skal afprøves, og tredje fase er forankring, hvor de succesfulde tiltag skal overdrages, så de fortsætter efter projektperioden.

Opgaver
Din opgave bliver at planlægge og gennemføre indsatsen med hjælp og sparring fra sekretariatschefen og med inddragelse af relevante kolleger og samarbejdspartnere.

Du vil blandt andet skulle løse følgende opgaver:

  • Opsøge og gå i dialog med iværksættere og virksomhedsrepræsentanter om ønsker og behov
  • Identificere og tale med mulige samarbejdspartnere som f.eks. Erhvervshus Midtjylland
  • Medvirke til at søge ekstern finansiering
  • Planlægge og gennemføre tiltag sammen med samarbejdspartnere
  • Evaluere og forankre tiltagene

Opgaverne kan udvikle sig i takt med, at vi opnår viden og erfaring i indsatsen.

Din profil
Stillingen er otte timer ugentligt og er tidsbegrænset til et år, dog kan der være mulighed for forlængelse, hvis der opnås supplerende ekstern finansiering.

Du er en nysgerrig og imødekommende kommunikator, der kan gå i dialog med såvel iværksættere som garvede virksomhedsledere. Derudover evner du at kortlægge ønsker og behov, så du kan samle de mange enkelte bidrag til et samlet billede. Du kan arbejde struktureret med at planlægning og gennemførsel af forskellige tiltag, hvor du inddrager samarbejdspartnere. Selvstændighed, ansvarlighed og åbenhed er nøgleord for din opgaveløsning.

Vi er åben overfor forskellige faglige profiler.

Vi tilbyder
Du vil få en kontorplads på Samsø Kommunes rådhus og være omgivet af engagerede og imødekommende kolleger.

Der vil forventeligt været noget aften- og weekendarbejde.

Interesseret?
Ring eller skriv med spørgsmål til Sekretariatschef, Kirsten Brusgård, på 60 91 15 15 og [email protected].

Ansættelsesprocessen
Ansøgningsfristen er fredag den 5. december, og der afholdes samtaler den 15. december.

Vi ønsker tiltrædelse den 1. februar 2026.

Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap mv.

Samsø Kommune
Øen kendes på en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.

Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside https://www.samsoe.dk/ eller besøge vores bosætningsunivers www.tidtilsamsoe.dk. Du kan også finde os på Instagram @tidtilsamsoe og Facebook under navnet ”Tid til Samsø”.

Du vil blive tilknyttet Sekretariatet, der varetager en række forskellige stabsfunktioner i kommunen.

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 5. december 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Samsø Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (05.12.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Samsø Kommune

Hovedkontor: Søtofte 10, 8305 Samsø

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2919935//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT