Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studerende med teknisk eller naturfaglig baggrund med interesse for sikkerhed til Materielinspektørens Kontor

Forsvaret



Er du studerende og drømmer du om at få en unik indsigt i arbejdet med sikkerhed i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse?

Så har du nu chancen for et spændende og lærerigt studiejob, hvor du kommer tæt på arbejdet med nogle af Danmarks mest komplekse tekniske systemer.

Om os
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse sørger for, at Forsvaret har det bedste og sikreste udstyr – fra kampvogne og fly til våbensystemer og uniformer.

På Materielinspektørens Kontor sidder specialister inden for sikkerhed: våbensikkerhed, eksplosivstofsikkerhed, arbejdsmiljø, køretøjssikkerhed, transport af farligt gods, skibssikkerhed og flysikkerhed. Vi rådgiver, udarbejder retningslinjer og gennemfører inspektioner, så Forsvaret altid lever op til krav og standarder.

Vi består af en mangfoldig gruppe af officerer, ingeniører, kemikere og skibsdesignere – og vi værdsætter en åben dialog og faglig sparring i vores dagligdag. Indledningsvis vil opgaverne ligge indenfor køretøjssikkerhed og eksplosivstofsikkerhed, men der vil også være opgaver inden for øvrige opgaver. Med tiden vil vi tilstræbe, at bibringe en bred viden inden for alle områder.

Om stillingen
Som studentermedhjælper hos os bliver du tilknyttet en eller flere erfarende specialister i afdelingen, der introducerer dig til arbejdet og støtter dig i din udvikling. Du får mulighed for at opbygge en bred viden om sikkerhed i Forsvaret og samtidig få praktisk erfaring med at anvende din teoretiske ingeniørfaglige viden i en myndighedskontekst.

Du bliver en del af et mindre, men højt specialiseret team på 2–4 personer, hvor samarbejde, videndeling og høj faglighed er i centrum.

Du vil blandt andet komme til at:

  • Følge din erfarne tekniske specialist i det daglige arbejde
  • Assistere med indsamling og vurdering af teknisk dokumentation
  • Bidrage til udarbejdelse af notater, retningslinjer og sikkerhedsvurderinger
  • Hjælpe med planlægning af møder, inspektioner og projekter
  • Deltage i interne faglige drøftelser og videndelingsaktiviteter
  • Være med til opbygning af database, hvor der skal foretages løbende faglige vurderinger

Om dig
Du er som minimum på 3. semester af din bacheloruddannelse – fx som maskin- kemi- eller elektroingeniør og er motiveret for at lære og udvikle dig i et professionelt miljø.

Du har en god evne til at dykke ned i tekniske dokumenter og love og kan tage ansvar for opgaver, hvor nøjagtighed samt dokumentation er essentielt.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er grundig og har lyst til at sætte dig ind i regler, standarder og tekniske dokumenter
  • Kommunikerer klart og tydeligt – både skriftligt og mundtligt
  • Har evne til at skabe relationer og trives med samarbejde på tværs
  • Kan kombinere humor og seriøsitet og bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • Har gode IT-kundskaber

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Din ansættelse som studentermedhjælper er betinget af, at du er aktivt studerende og kan dokumentere, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse (MVU) på en professionshøjskole eller tilsvarende institution.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Din arbejdstid forventes gennemsnitligt at være ca. 15 timer pr. uge. Vi udviser selvfølgelig fleksibilitet i forbindelse med dine ferier og eksamensperioder, ligesom vi forventer, at du er fleksibel i andre perioder, når der er stor arbejdsbelastning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Steffen Scharff på telefon 7281 5935, eller via mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til Personelkommandoen, HR-konsulent Charlotte Meinertz Hansen på telefon 3266 5156.

Ansøgningsfristen er den 14. december 2025 med tiltrædelse 1. februar 2026. Der gennemføres løbende samtaler.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Fakta

Application due
14-12-2025

Start date
02-02-2026

Work hours
15 timer

Position category
Position type
HRAdministrativt arbejde

Workplace
Københavns omegn

Workplace

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Hovedkontor: Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2921478//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT