AP Pension søger studentermedhjælper til Aktuariatet
AP Pension
Vil du være med til at gøre en forskel i AP Pension? Så har du chancen nu, for vi søger en studentermedarbejder til Hensættelser & Analyse i Aktuariatet, som kan bidrage til arbejdsopgaverne i afdelingen.
Om jobbet
Du bliver en del af Aktuariatet, hvor du skal være studentermedhjælper i afdelingen Hensættelser & Analyse. Dine primære opgaver er at medvirke ved manuelle processer ved opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser samt ved beregning af enkeltsager og diverse hoc opgaver.
Afdelingen består primært af aktuarer, og har følgende overordnede ansvarsområder:
- Opgørelse og validering af hensættelser til regnskab og solvens
- Udarbejdelse af materiale til bestyrelse, komiteer og udvalg
- Indberetninger til Finanstilsynet
- Bistå forretningen ved enkeltsagsberegninger
Du vil indgå i et tæt samarbejde med øvrige medarbejdere i Hensættelser & Analyse.
Din profil
Vi forestiller os, at
- du er studerende på bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik eller lignende
- du har gode IT-færdigheder, gerne med kendskab til R
- du er god til samarbejde og vil gerne tage ansvar
- du viser engagement og giver dit bidrag til Aktuariatets gode arbejdsmiljø og resultater
Vi tilbyder
- En udfordrende og spændende hverdag i et område med høj faglighed
- Et motiverende arbejdsmiljø med gode udviklingsmuligheder
- En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde og en uformel omgangstone
- Attraktive ansættelsesvilkår, såsom pensionsordning
- Arbejdstid på ca. 15 timer om ugen
- Fleksibilitet i forbindelse med eksamensperioder
- Vi bor i nyt domicil tæt på offentlig transport –kort afstand fra Orientkaj Metro Station.
Tiltrædelse hurtigst muligt. Vi holder samtale løbende.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om AP Pension
I AP Pension arbejder vi hver dag for at skabe overskud til vores kunder – både økonomisk og menneskeligt. Vi værner om en inkluderende kultur, hvor du kontinuerligt kan udvikle dig og bringe dine færdigheder i spil. Din udvikling tager afsæt i vores kulturprincipper - superiør, kundenær og effektiv - hvor vi sammen får tingene til at ske og sørger for, at kunderne er i trygge hænder.
Hos AP Pension ønsker vi at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle, hvor nye samarbejdsformer og perspektiver bidrager til de bedste løsninger for vores kunder. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, kønsidentitet, race, oprindelse, religion, etnicitet eller handicap til at søge stillingen.
Kan du se dig selv i vores værdier, og ønsker du at bidrage til at skabe overskud til vores kunder, så kom og vær en del af AP Pension.
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
Susan Würtz Kirkebæk
Afdelingschef for Hensættelser og Analyse
Mobil: 22 11 16 63
E-mail: [email protected]
Ansøgningsfrist: 5. december 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

