Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Videnscenter for Neurorehabilitering søger studentermedhjælper til forskningsprojekt

Region Hovedstaden



Videnscenter for Neurorehabilitering søger studentermedhjælper til forskningsprojekt
Interesserer du dig for sundhedsområdet og rehabilitering af neurologiske sygdomme, og vil du have et studiejob, hvor du får praktisk erfaring med videnskabelige opgaver? Vil du bidrage til at skabe ny viden om, hvordan voksne med erhvervet hjerneskade og cerebral parese kan håndtere fatigue (træthed) i deres hverdag? Så er det måske dig, vi har brug for til forskningsprojektet Managing fatigue through real-time monitoring in daily life hos Videnscenter for Neurorehabilitering på Rigshospitalet – Glostrup. Projektdeltagerne skal indsamle data over en uge ved hjælp af en app til smartphone, en søvndagbog og en aktivitetssensor, og din opgave vil være at hjælpe dem godt i gang, følge op undervejs og samle op til sidst.

Vi forestiller os, at du:

  • er i gang med en sundhedsfaglig professions- eller universitetsuddannelse inden for ergoterapi, fysioterapi, sygeplejerske, medicin, folkesundhedsvidenskab eller psykologi og har mindst to år tilbage af dit studie.
  • at du kan arbejde to dage om ugen (ca. 15 timer pr. uge), primært med fremmøde i Glostrup og med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Rekruttering af deltagere til forskningsprojektet, herunder informere om projektet, planlægge og koordinere aftaler med deltagere, klargøre materialer og instruere deltagere i forsøgsprocedurer.
  • Gennemføre standardiserede screeningstest af fysisk og kognitivt funktionsniveau (6 minutters gangtest, MOCA samt OCS-delprøve) og montere aktivitetssensor.
  • Arbejde i databasesystemer (REDCap, SENS motion® og SEMA3), herunder oprette deltagere, indtaste data, monitorere dataindsamling, føre logbog samt downloade og klargøre data.
  • Assistere med diverse praktiske og administrative ad hoc-opgaver, herunder referat af brugerpanelsmøder, transskribering af interviews, korrekturlæsning og litteratursøgning

Vi forventer, at du:

  • er interesseret i sundhedsvidenskabelig forskning og rehabilitering af voksne med neurologiske sygdomme
  • arbejder selvstændigt, struktureret og detaljeorienteret.
  • er fleksibel ift. opgaveløsning men også arbejdstid og arbejdstidstilrettelæggelse
  • har teknisk snilde og flair for at lære nye IT-systemer at kende
  • taler dansk og skriver grammatisk korrekt dansk og kan læse korrektur på tekster.
  • Personlige kvalifikationer
    Vi lægger vægt på, at du er imødekommende, udadvendt og hjælpsom af natur. Du er selvstændig og kan arbejde målrettet og systematisk, og du følger dine opgaver til dørs – uanset om det er det lange seje træk eller mindre opgaver, der skal løses hurtigt. Derudover er det vigtigt, at du er fleksibel og serviceminded. Du har gode samarbejdsevner og mod på at kaste dig over både større og mindre projekter. Dine kollegaer kan lide at samarbejde med dig, fordi du har et positivt væsen, arbejder struktureret og energisk.

Derudover er det en fordel, hvis du:

  • har sans for det visuelle og kan løse mindre grafiske opgaver.

Vi tilbyder:

  • grundig introduktion og oplæring i opgaverne, kollegial sparring og et udviklende fagligt miljø.
  • et spændende forskningsmiljø og erfaring med videnskabelig dataindsamling
  • en arbejdsplads med højt til loftet og plads til de gode ideer.

Om Videnscenter for Neurorehabilitering
I Videnscenter for Neurorehabilitering arbejder vi med forskning, uddannelse og formidling om neurorehabilitering. Vi er et regionalt videnscenter, der er forankret i Neurocentret, Rigshospitalet. Vi er et lille team af forskere, projektledere, akademiske medarbejdere, en kommunikationsrådgiver og 2 administrative medarbejdere.

Vores målgruppe er primært fagprofessionelle, der arbejder indenfor neurorehabiliteringen, regionalt eller kommunalt.

Arbejdssted:
Videnscenter for Neurorehabilitering, Rigshospitalet – Glostrup, Valdemar Hansens Vej 2, 2600 Glostrup

Tiltrædelse og arbejdstid
Stillingen er tidsbegrænset til 2 år med tiltrædelse 1. januar 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og arbejdstiden er på 15 timer ugentligt fordelt på to hele dage.

Ansøgnings- og ansættelsesprocedure
Send ansøgning og CV via ovenstående link senest d. 5. december 2025.

Vi vil glæder os til at høre fra dig.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler d. 12. december 2025.

Vil du vide mere om stillingen, så ring eller skriv til:
Sun-Hee Skovgaard Christensen, ph.d.-studerende

Tlf. 2145 9744, [email protected]

Læs mere om VNR på: www.vnr.dk

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 5. december 2025

Lokation: Rigshospitalet - Glostrup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (05.12.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2929284//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT