Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

SLING-praktikant til Naturstyrelsen Hovedstaden

Naturstyrelsen



Er du skov- og landskabsingeniør (SLING) studerende? Kan du nu søge din praktikplads hos Naturstyrelsen

Hos Naturstyrelsen Hovedstaden (HST) har vi alt fra vild natur til et mangfoldigt friluftsliv. Vores opgaver er at udvikle og beskytte naturen til alles interesse, skabe rammer for friluftsliv og formidle om naturen og kulturhistorien. Med baggrund i diverse lovgivning forvalter vi hovedstadens mange skove, åbne landskaber, store søer og åer i dialog med myndigheder og interesseorganisationer. Samtlige skove er under omlægning til vildere natur, og nye forvaltningsplaner skal realiseres i de kommende år. Det er en spændende proces at omlægge produktionsskov til vild natur og formidle om hvordan og hvorfor.

Vi har på Hovedstaden gang i millioninvesteringer i frilufts- og formidlingsprojekter samtidig med, at vi har fokus på formidling og udvikling af de mange mindre friluftsfaciliteter og oplevelsesmuligheder, som københavnerne trækker stort på.

Om din praktik
Hos Hovedstaden får du rig mulighed for at snuse til mange forskellige arbejdsområder, som forvaltning af hjortevildt, naturplejeprojekter, formidling, etablering af nye friluftsfaciliteter mv. Vi er ca. 20 faste funktionærer og tilsvarende antal kollegaer i marken. Alle med forskellige kompetencer og specialer. I samarbejde med din praktikvejleder tilrettelægges relevante opgaver, som du kan deltage i eller arbejde relativt selvstændigt med, både foran en PC eller i marken. Du vil få indsigt i, hvordan statens naturområder forvaltes, og du vil opleve hvordan det gøres på tværs af mange faggrupper og medstuderende fra andre uddannelser.

Hvad vores nuværende praktikant siger om at være i praktik hos os
”Som praktikant hos HST bliver man en del af et fagligt stærkt team, der ønsker at man får mest muligt ud af sit praktikforløb. Man bliver taget godt imod fra start af erfarne praktikværter, og bliver mødt med gensidig nysgerrighed. Du får mulighed for at arbejde med en bred pallette af opgaver, samt indflydelse på udformningen at dit praktikforløb, så det passer til dig.”

Om dig
Du er selvstændig i din arbejdsform og nysgerrig på samarbejde med nye kollegaer, som kan lære fra sig. Fra dit studieforløb medbringer du IT-værktøjer samt evt. særlige faginteresser og viden, som kan bringes i spil i løsning af opgaver her på enheden. Du prioriterer en vægtning af dine opgaver inden for f.eks. friluftsliv, naturforvaltning, økonomi mv.

Vi tilbyder
På vores kontor midt i Jægersborg Dyrehave, har vi et godt arbejdsmiljø i meget flotte rammer. Her bruger vi hinanden både fagligt og kollegialt. Vi er vant til at understøtte studerende og tilrettelægge opgaver, så der både er mulighed for at kigge over skulderen og arbejde selvstændigt. Til dit arbejde vil du få udleveret PC, arbejdstelefon, adgang til tjenestebil og dit eget skrivebord. Der kan ikke tilbydes bolig under praktikopholdet.

Yderligere oplysninger
For nærmere oplysninger kan du kontakte naturvejleder Stella Blichfeldt, tlf. 23 73 02 60.

Sådan søger du praktikstillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV m.m. senest den 01.04.2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt primo april 2026.

Er du interesseret i at uddanne dig til skov- og landskabsingeniør, kan du læse mere om uddannelsen på https://skovskolen.ku.dk/

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 1. april 2026

Afdeling: Førstballevej 2 7183 Randbøl

Lokation: Naturstyrelsen Hovedstaden, Dyrehaven 6, 2930 Klampenborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Naturstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.04.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Naturstyrelsen

Hovedkontor: Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl

Naturstyrelsen er en styrelse i Miljø- og Fødevareministeriet, der varetager opgaver i skove, naturområder og langs kysterne i Danmark. Naturstyrelsen forvalter cirka 200.000 hektar statslige skove og naturområder, så der skabes størst mulig værdi for samfundet i form af gode rammer for friluftslivet, beskyttelse af naturen og effektiv drift af styrelsens skove og andre naturområder.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2934136//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT