Juridisk Institut søger et antal studentermedhjælpere til video streaming
Syddansk Universitet (University of Southern Denmark - SDU)
Har du ikke noget imod at skulle op lørdag morgen, og har lyst til at tjene lidt ekstra penge, så er det lige DIG vi mangler.
De studerende kan følge undervisningen i jura på deltid på Syddansk Universitet som fjernstudie fra hele verden - live eller forskudt.
Dit job bliver at holde styr på undervisningen på uddannelsen til live streaming.
Du kommer til at arbejde i et selvtilrettelæggende team på 5-10 studentermedhjælpere. Undervisningen foregår om lørdagen fra 9-16 på Campus Odense, og du skal kunne møde ind kl. 8 for at stille udstyret op og gøre klar.
Du kommer til at skiftes med de andre studentermedhjælpere i teamet, så det ikke er hver lørdag, du skal arbejde. Din arbejdstid vil blive ca. 15-20 timer om måneden, men det er vigtigt, at du har mulighed for at være rimelig fleksibel.
Arbejdet består som udgangspunkt i at styre kameravinkel fra et kamera i lokalet, sikre sig at lyden er god, og styre om der bliver optaget i lokalet eller ej, det er faktisk MEGA simpelt. Vi bruger desuden Zoom som du helt sikkert allerede kender til.
Vi forventer, at du er en person, som:
- Er god til at lave flere forskellige ting på en gang (god simultankapacitet)
• Er systematisk og effektiv
• Er mødestabil og god at arbejde sammen med
Om SDU
Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.
Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.
Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.
Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.
Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Såfremt du endnu ikke har været til eksamen, skal ansøgningen i stedet for eksamensudskrift indeholde din indskrivningsbekræftelse. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.
Ved ansættelse som studentermedhjælp eller faglig vejleder er det en forudsætning, at du er indskrevet som studerende på SDU.
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Jonas Neble på e-mail [email protected].
Ansøgningsfristen er 19. december 2025.
Du vil blive grundigt oplært i betjening af udstyret i starten af din ansættelse.
Du ansættes i en tidsbegrænset periode på 2 år med mulighed for forlængelse.
Location
Odense M, Danmark
Apply Before
2025-12-19T22:59:00+00:00
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
læs opslaget hos Syddansk Universitet (University of Southern Denmark - SDU)

