Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog / pædagogisk medarbejder søges til §85-bofællesskab i Hvalsø

Samala ApS



Pædagog / pædagogisk medarbejder søges til §85-bofællesskab

Vi søger en ny kollega til vores bofællesskab Horseager Kollegiet i Hvalsø – et §85-tilbud for psykisk sårbare unge voksne i alderen 18–38 år.
Hos os arbejder vi relationelt, mentaliseringsbaseret og med en høj grad af faglig refleksion i teamet. Vi tilbyder socialpædagogisk støtte og vejledning i borgernes egne hjem ud fra individuelle udviklingsmål og vi lægger vægt på et trygt, forudsigeligt og respektfuldt miljø.

Vores målgruppe
Vi støtter borgere med bl.a. autisme, ADHD, OCD, udviklingshæmning, hjerneskade, omsorgssvigtserfaringer og personlighedsforstyrrelser. Fælles for vores borgere, er deres behov for stabile fagprofessionelle, der kan hjælpe med struktur, mestring, selvstændighed og mental trivsel i hverdagslivet.

Vores pædagogiske tilgang
Vi arbejder ud fra en mentaliseringsbaseret pædagogisk tilgang, LA2, en neuroaffektiv forståelsesramme samt VUM 2.0, hvor vi kombinerer relationsarbejde, følelsesregulering og udviklingsstøttende miljøer. I praksis betyder det, at vi møder borgerne med en ikke-dømmende, undersøgende og nysgerrig tilgang, hvor vi altid forsøger at forstå adfærd ud fra de følelser, intentioner og udviklingsniveauer, der ligger bag. Vi anvender samtidig en neuroaffektiv forståelse, så vi kan aflæse, hvilken følelsesmæssig og udviklingsmæssig tilstand borgeren befinder sig i og tilpasse vores pædagogiske indsats derefter.

Vi arbejder systematisk og målrettet med daglig journalisering og udviklings- og delmål, i overensstemmelse med VUM 2.0, altid i tæt samarbejde med borgerne, hvor deres perspektiver og medindflydelse vægtes højt og er grundlæggende for alt, hvad vi laver.

Vi anvender relationen som et professionelt og bevidst redskab, hvor nærvær, empati og afstemning skaber tryghed, forudsigelighed og følelsesmæssig udvikling. Den trygge relation mellem os og borgerne er kernepunktet i vores faglige arbejde og udgør forudsætningen for, at vi kan støtte borgerne i deres udvikling, selvstændiggørelse og trivsel.

Derudover prioriterer vi faglig sparring, refleksion og kontinuerlig opkvalificering højt og vi har en ekstern supervisor, som tilbyder teambaseret supervision hver sjette uge. Dette sikrer, at vi som team hele tiden udvikler vores praksis i takt med borgernes behov og styrker den fælles faglighed.

Vi lægger vægt på en kultur præget af faglighed, ordentlighed, humor og ægte menneskelig interesse. Vores tilgang er kendetegnet ved varme, tydelighed og høj faglighed – og det er de grundværdier, der kendetegner Horseager Kollegiet.

Kontakt
Om stillingen
Stillingen er på 25 timer ugentlig og arbejdstiden ligger i både dag- og aftentimer. To gange om ugen har vi fællesspisning med borgerne i tidsrummet kl. 17–20, hvor vi arbejder med sociale færdigheder, fællesskab og struktur gennem pædagogisk tilrettelagte aktiviteter.

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, så skriv til os – enten med ansøgning eller blot hvis du vil høre mere om stillingen. Vi glæder os til at møde dig.

Kontakt
Cille Lauritzen, pædagog Horseager Kollegiet, tlf: 93 84 08 81, mail: [email protected]

Henrik Zarp, Områdeleder Samala Kollegierne, tlf: 42 68 13 53, mail: [email protected]

Stillingen er på 25 timer ugentlig og arbejdstiden ligger i både dag- og aftentimer. To gange om ugen har vi fællesspisning med borgerne i tidsrummet kl. 17–20, hvor vi arbejder med sociale færdigheder, fællesskab og struktur gennem pædagogisk tilrettelagte aktiviteter.

Vi tilbyder dig:

  • Et fagligt stimulerende arbejdsmiljø med fokus på mentaliseringsbaseret pædagogik, neuroaffektiv tilgang, LA2 og VUM 2.0.
  • Verdens bedste kollegaer, som griner, lærer og udvikler praksis sammen med dig.
  • Mulighed for faglig sparring, refleksion og kontinuerlig opkvalificering med ekstern supervisor hver sjette uge.
  • Sundhedsforsikring og attraktive ansættelsesvilkår.
  • Mulighed for at blive en del af en organisation i vækst og udvikling.
  • Sociale arrangementer og fællesskab, herunder hyggelige sommer- og julefester.

Vi søger dig, der:

  • er uddannet pædagog eller har anden relevant pædagogisk erfaring.
  • har erfaring med målgruppen og gerne VUM 2.0, så du kan bidrage med både praksiserfaring og faglig indsigt i forhold til borgernes udviklingsmål og dokumentation.
  • har et roligt afspejlende nervesystem og besidder stærke mentaliseringsevner.
  • er fagligt funderet og kan arbejde metodisk, målrettet og refleksivt.
  • har lyst til at indgå i et team, hvor vi lærer af hinanden, griner med hinanden og udvikler praksis sammen.
  • kan se mennesket bag diagnosen og møder borgerne med autenticitet, tydelighed og respekt.

Vigtige datoer
Indrykket:
5. december 2025

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Virksomheden tilbyder
Ansættelsestype:
Deltidsstilling

Hjemmearbejde:
Ikke en mulighed

Ugentlig arbejdstid:
25 timer

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Samala ApS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Samala ApS

Hovedkontor: Frederik Andersensvej 12C, 2. 9., 4400 Kalundborg

I Samala er brugergruppen fortrinsvis børn, unge og voksne, præget af omsorgssvigt, autisme, ADHD og psykiatriske diagnoser samt dårligt begavelse.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2939737//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT