Pædagog til Satellitten (Specialfritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen/Kategori 1) – et trygt fritidstilbud for børn på 5-11 år (30 timer om ugen)
Københavns Kommune
Søg jobbet
Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist: 21.12.2025
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer
Jobtype: Fastansættelse
Søg jobbet
Har du et varmt hjerte, tålmodighed og lyst til at gøre en forskel for børn med generelle indlæringsvanskeligheder? Så håber vi, du har lyst til at blive en del af vores nærværende fællesskab i Satellitten.
Om os
I Satellitten arbejder vi med tydelighed, struktur og masser af anerkendelse. Relationer er vores vigtigste redskab, og vi gør os umage for at møde hvert barn med respekt, ro og nysgerrighed for at skabe et trygt og udviklende fritidsmiljø.
Satellitten er med 18 børn et specialiseret fritidstilbud for Dyvekeskolens kategori 1 specialklasserække med børn fra 0.-3. klasse. Satellitten er den yngste gruppe af tre, som er delt efter alder og klasse. Der er p.t. 65 indmeldte børn og unge fra 0.-10. klasse, som arbejder tæt sammen med skoledelen. Målet i fritidsinstitutionen er at skabe et aktivt og trygt fritidsmiljø for alle børn og unge.
Vi leder efter dig, der
- er uddannet pædagog og har erfaring fra – eller stor interesse for – det specialiserede område
- er god til at skabe tillid og tryghed i relationen til børn
- arbejder anerkendende og ressourceorienteret
- kan holde hovedet koldt og bevare overblikket i hverdagen
- er tydelig, tålmodig og vedholdende – og trives i tæt samarbejde
Vi tilbyder
- et team med høj faglighed og med plads til humor
- en hverdag med fokus på relationer, børnefællesskaber og mulighed for at gøre en forskel
- gode muligheder for sparring, udvikling og indflydelse på hverdagen
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden udgør 30 timer om ugen.
Tiltrædelse efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Yderligere oplysninger
Har du lyst til at være med? Send os din ansøgning og dit CV. Vi glæder os til at høre fra dig.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Nicolai Skaarup Ulnits på 21 99 69 34.
Søg via linket senest søndag den 21. december 2025
Vi afholder samtaler løbende.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

