Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Medarbejder med juridiske kompetencer til studentersagsteamet - Afd. for Uddannelse og Studerende

Danmarks Tekniske Universitet



Vil du være med til at sikre en retfærdig og korrekt behandling af studentersager på DTU?

Er du skarp på regler, god til mennesker og har lyst til at dygtiggøre dig inden for sagsbehandling og uddannelsesjura?

I Afdelingen for Uddannelse og Studerende oplever vi et stigende antal henvendelser og sager af juridisk karakter. Derfor søger vi en ny kollega, der har et godt juridisk fundament og brænder for at sikre en fair og ordentlig behandling af sager om eksamenssnyd, dispensationer samt eksamensklager.

Sagsbehandler med juridisk indsigt og stærke analytiske evner
Du bliver en del af et team, der spiller en vigtig rolle for både universitetet og de studerende. Vi sikrer, at studiereglerne og forvaltningsloven overholdes, når vi behandler klager, disciplinærsager og dispensationsansøgninger.

Vi arbejder primært skriftligt med både studerende og undervisere, og mange af sagerne kræver juridisk forståelse og evnen til at analysere komplekse problemstillinger – nogle gange med et strejf af detektivarbejde.

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Sagsbehandling af eksamensklager, indberetninger om eksamenssnyd og andre studentersager – herunder kommunikation med studerende og undervisere
  • Juridisk rådgivning til kolleger i afdelingen og på DTU’s institutter om fortolkning af studieregler, uddannelsesjura og DTU’s praksis
  • Udvikling og kvalitetssikring af dokumentation af DTU’s praksis for behandling af studentersager
  • Behandling af aktindsigtsanmodninger fra fx journalister og studerende

Din profil
Vi forestiller os, at du er akademiker gerne cand.jur. med erfaring i forvaltningsret og sagsbehandling. Hvis du har erfaring fra uddannelsessektoren, vil det være et plus.

Det er vigtigt, at du kan formidle lovgivning og afgørelser på en let forståelig måde – både mundtligt og skriftligt – og at du møder de studerende med empati, nysgerrighed og en konstruktiv tilgang, samtidig med at du holder fast i reglerne.

Vi forventer også, at du:

  • arbejder struktureret og selvstændigt, har ordenssans og blik for detaljen
  • hurtigt kan sætte dig ind i nye emner
  • trives med en blanding af rutineopgaver, udviklingsopgaver og ad hoc-opgaver
  • er en holdspiller med en positiv tilgang til opgaver og samarbejde
  • er vant til at arbejde digitalt og gerne har erfaring med sagsbehandlingssystemer
  • kan kommunikere klart på både dansk og engelsk – da DTU har mange internationale studerende

Vi tilbyder
Et spændende job i en organisation i udvikling, hvor du får mulighed for at bruge dine juridiske kompetencer bredt.

Du bliver en del af et team med fire engagerede kolleger, hvor der er højt tempo, men også en uformel og god stemning, højt humør, kollegial sparring og medejerskab for den fælles opgave. Vi hjælper hinanden med at bevare overblikket og det gode humør – også når dagen ikke går helt som planlagt.

Vi arbejder struktureret og analytisk, og vores hverdag er præget af agilitet og samarbejde – både internt i teamet og med resten af afdelingen, især de kontorer der har den daglige kontakt med de studerende.

Vi sidder i et åbent kontorlandskab med plads til otte medarbejdere.

Om os
Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS) understøtter DTU’s uddannelser med fokus på de studerende. Målet er at sikre, at DTU fortsat er blandt Europas førende tekniske universiteter.

AUS består af syv kontorer med i alt ca. 95 medarbejdere. Stillingen er placeret i Kontoret for Vejledning og Optagelse, som består af 25 fastansatte og ca. 20 studentermedhjælpere og studievejledere.

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med flekstid, betalt frokostpause, fri parkering, løbestier rundt om campus og mulighed for hjemmearbejde efter oplæring.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten.

Vi håber at kunne ansætte hurtigst muligt dog senest 1. marts 2026.

Arbejdsstedet for stillingen vil være DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 4. januar 2026. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Vi forventer at holde samtaler i uge 2. Ansættelsesforløbet forventes afsluttet i løbet af januar og med start så hurtigt som muligt derefter.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Bente Wibom på 4525 1190 eller [email protected].

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Location
Kgs. Lyngby, Denmark

Apply Before
2026-01-04T22:59:00+00:00

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danmarks Tekniske Universitet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.01.2026
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danmarks Tekniske Universitet

Hovedkontor: Anker Engelunds Vej 101, 2800 Kongens Lyngby

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. Vi er Danmarks største ingeniøruddannelsessted, og vi arbejder hver dag med uddannelse, forskning, myndighedsrådgivning og innovation, som bidrager til vækst og velfærd.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2940137//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT