Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Universitetspraktikant

Kristeligt Dagblad



Kristeligt Dagblad Ansøgningsfrist: 09.01.26 Universitetspraktikant med interesse for lyd søges
Vil du være med til at lave god lyd med fokus på tro, etik og eksistens? Så har vi måske den helt rigtige praktikplads til dig. På Kristeligt Dagblads lille lydredaktion arbejder vi hver dag med at udsende kvalitetsjournalistik på lyd. Nu søger vi en universitetspraktikant, der har lyst til at bidrage til den positive udvikling af avisens lydunivers.

Hvad du læser, er ikke det vigtigste, så længe du er vild med lyd. Praktikopholdet er en enestående mulighed for at få et indblik i arbejdslivet på et landsdækkende medie og tilegne sig praktiske færdigheder inden for formidling, samarbejde, promovering og lydjournalistik. Samtidig gør vi en dyd ud af, at det skal være sjovt at gå på arbejde og tror på, at vi kun kan producere godt indhold, hvis det sker på et fundament af tillid og trivsel.

I din praktiktid kommer du til at:

  • Hjælpe avisens journalister med at oplæse, redigere og publicere artikler på lyd
  • Klippe og redigere lyd og podcasts i programmet Hindenburg
  • Oplæse artikler
  • Stå for den daglige kontakt og administration af vores hold af faste oplæsere
  • Bidrage til tilrettelæggelse af podcasts
  • Skrive promovering som fx. nyhedsbreve i forbindelse med udgivelse af podcasts
  • Agere produktionsassistent på podcast-optagelser

Vi tilbyder:

  • En hverdag som en del af et engageret lydhold, hvor trivsel og et godt arbejdsmiljø er i højsædet
  • Dygtiggørelse af dine evner til at formidle og formulere dig på skrift såvel som lyd
  • Et tæt samarbejde med avisens mange dygtige journalister

Det praktiske
Praktikperioden varer seks måneder med start 1. februar og indebærer en arbejdsuge på 30 timer. Der betales en erkendtlighed på kr. 3.000 pr. måned.

Det er en betingelse, at praktikopholdet er meritgivende på praktikantens videregående uddannelse. Der gives frihed til vejledning og skrivning af praktikrapport, ligesom praktikanten får en fast redaktionel mentor, der løbende kommer med feedback og sparring på de opgaver og forløb, praktikanten indgår i.

Ansøgningen
Vi holder samtaler løbende. Ansøgningsfrist senest den 9. januar, 2026

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte lydredaktør Frederik Meldgaard Lauridsen på telefon: 31 39 21 74 eller på mail: [email protected]

Kontakt
[email protected] https://www.kristeligt-dagblad.dk/

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kristeligt Dagblad



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kristeligt Dagblad

Hovedkontor: Vimmelskaftet 47, 1161 København K

Kristeligt Dagblad blev stiftet 1. oktober 1896 og har gennem årene udviklet sig fra at være en avis, der henvender sig relativt snævert til kirkeligt interesserede, til i dag at være en kultur- og eksistensavis med særligt fokus på etik, værdispørgsmål og kulturlivet. Litteraturen har en helt særlig plads i avisen og dækkes dagligt med anmeldelser og reportager.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2940179//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT