Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Nordals Skolen søger lærer til forstærket undervisningsindsats

Sønderborg Kommune



Nordals Skolen søger en lærer, der i et begrænset timetal kan indgå i et team omkring en forstærket undervisningsindsats i en 5. klasse. Du skal forberede undervisningen med dine kolleger og indgå som co-teacher. Stillingen er på ca. 15 timer om ugen på 2-3 dage.

Nordals Skolen er, som navnet siger, den lokale folkeskole på Nordals. Det betyder, at alle elever er velkomne her, og det er vi stolte af. Vi har samtidig høje ambitioner på vores elevers vegne, og forudsætningen for, at vi lykkes med denne ambition, er en høj grad af samarbejde og engagement blandt medarbejderne. Det skal du være indstillet på.

Du skal også være indstillet på, at der er nogle klare rammer for, hvad vi er fælles om. Nordals Skolen er virksomhedsprofilskole. Det betyder, at vi det meste af skoleåret arbejder projektorienteret på tværs af fag og efter LEAPS-principperne. Det kræver fagligt samarbejde, og derfor har vi skruet op for tiden til fælles forberedelse og ned for den individuelle forberedelsestid. Du kan læse mere om LEAPS-principperne her: https://leapsskoler.dk/

Samtidig er vores overordnede pædagogiske indsats klasseledelse. Det betyder bl.a., at vi som lærere leder klasserne med en kombination af lydhørhed og styring, godt relationsarbejde og effektiv kommunikation. Vi arbejder i den forbindelse med ”den gode time” og ”pædagogisk værtskab” for at skabe ensartede rammer omkring undervisningen.

Det er der brug for. For vores elevgruppe er mangfoldig på godt og ondt. Du skal derfor være indstillet på, at eleverne ikke altid har helt samme dagsorden som dig.

Vi er stolte af vores skole som arbejdsplads – og med god grund. Det kan man bl.a. se i nogle fantastisk flotte medarbejdertrivselsmålinger i 2017, 2020 og senest i 2023.

Ellers er Nordals Skolen

  • En skole, hvor vi er i gang med at arbejde med vores nye værdier: Fællesskab, samarbejde og begejstring.
  • En skole, der ligger i naturskønne omgivelser tæt på sø, skov og strand og med en færgerute til fastlandet.
  • En skole, der værdsætter traditioner og sjove indslag.
  • En skole med 240 elever fra 0. til 9. årgang.

Vi ser frem til at høre fra dig. Ansøgningsfristen er tirsdag d. 16. december. Der afholdes ansættelsessamtaler i samme uge.

Du er velkommen til at kontakte skoleleder Tine Christensen, tlf. 27 90 62 05, eller viceskoleleder Frank Andersen, tlf. 27 90 68 42.

Der indhentes børneattest på de ansøgere, som indstilles til ansættelse.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.

Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.

Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sønderborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sønderborg Kommune

Hovedkontor: Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg

Sønderborg Kommune er med godt 76.000 indbyggere landets 16. største kommune. Der er ansat ca. 5.500 medarbejdere til at tage sig af kommunens drift, udvikling og administration.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2940231//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT