Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

VIVE søger kvantitative studentermedhjælpere i Aarhus

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd



Vil du være med til at skabe den nyeste viden om forskellige befolkningsgrupper i Danmark og levere viden til beslutningstagere på alle niveauer i den offentlige sektor? … Så har du muligheden i VIVE!
VIVE i Aarhus søger dygtige og engagerede studerende, som vil bidrage til vores forsknings- og analyseprojekter. VIVE er en uafhængig statslig institution, som producerer og formidler forskning og analyser om velfærdssamfundet og den offentlige sektor.

Som studentermedhjælper indgår du i VIVEs projektgrupper, og du vil komme til at samarbejde med forskere og projektledere, der arbejder med forsknings- og analyseprojekter på tværs af velfærdsområderne i hele den offentlige sektor.

VIVE Styring og økonomi søger en studentermedhjælper
VIVE Styring og Økonomi søger en studerende med interesse for ledelse, implementering og evt. børne-, unge- og uddannelsesområdet.

I Styring og Økonomi arbejder vi med, hvordan den offentlige sektor organiseres, og hvordan velfærd leveres, så borgerne får den bedst mulige kvalitet. Vi arbejder blandt andet med implementeringen af velfærdspolitik og omsætningen til konkrete indsatser i mødet med borgerne – med særligt fokus på ledernes og de fagprofessionelles rolle.

VIVE Uddannelse, Børn og Unge søger en studentermedhjælper
VIVE Uddannelse, Børn og Unge søger en studerende med interesse for området børn, unge og uddannelse.

I afdelingen Uddannelse, Børn og Unge arbejder vi med de helt store problemstillinger inden for dagtilbud, grundskole, SFO, ungdomsuddannelser og sociale tilbud til børn, unge og familier. Det gør vi med de nyeste evalueringsmetoder af både kvantitativ og kvalitativ karakter.

Dine arbejdsopgaver bliver at assistere projektlederne med en række forskelligartede opgaver, der varierer fra projekt til projekt. Afhængig af dine kompetencer vil du få mulighed for overvejende at arbejde med kvantitative metoder i forskellige projekter. Opgaverne kan bl.a. omhandle opsætning af online spørgeskema, rekruttering af respondenter/informanter, indsamling af surveydata eller behandling af data i Excel, R eller STATA, skrive referater og andre administrative opgaver samt varetage mindre formidlingsopgaver.

Din profil er, at du er studerende på en samfundsvidenskabelig universitetsuddannelse, fx økonomi, sociologi eller statskundskab. Du har skarpe analytiske evner og kvantitative metodiske færdigheder. Erfaring med opsætning af spørgeskema og interesse for registerdata er en fordel men ikke et krav. Det, er derudover en fordel, hvis du er vant til at arbejde systematisk og er i stand til at bevare overblikket over mange informationer på én gang. Vi forventer, at du er en person, som byder aktivt ind med din viden og dine færdigheder, og at du kan arbejde både selvstændigt og i teams.

Vi tilbyder et inspirerende fagligt miljø og et godt socialt fællesskab med højt til loftet. Du vil blive tilknyttet enten Styring og Økonomi eller Uddannelse, Børn og Unge. Gennem dit arbejde hos VIVE kan du opnå erfaring med mange forskellige arbejdsområder, som kan styrke dit CV. Og ikke mindst kan du blive klogere på, hvordan forsknings- og analyseopgaver løses på en institution som VIVE. VIVE er i mange henseender en offentlig pendant til private analyseinstitutter.

VIVE ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle med den ønskede profil uanset personlig baggrund til at søge.

Spørgsmål når du søger. Skriv gerne i din ansøgning hvor lang tid du har tilbage af dit studie. Vi ser gerne at selve ansøgningen og cv max fylder én side hver. Husk at uploade et udskrift af dine karakterer.

Hvis du vil vide mere om VIVE og stillingerne, kan du finde yderligere oplysninger på vores webside (www.vive.dk) eller du kan kontakte projektmanager og studenteransvarlige i Uddannelse, Børn og Unge Mette Friis-Hansen på tlf.: 33 48 08 21, mail: [email protected] eller analytiker og studenteransvarlige i Styring og Økonomi Katja Lund Thomsen på tlf.: 29 79 29 47, mail: [email protected]

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker på grundlag af organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT vedrørende studentermedhjælpere, hvor timelønnen er 143,15 kr. Hertil kommer et tillæg efter 1 års ansættelse og et tillæg for evt. bestået bachelorgrad. Du får feriepenge (12,5 %) og pension (16 %) af lønnen. Du ansættes som udgangspunkt med en gennemsnitlig arbejdstid på 12 timer om ugen, som kan tilpasses hverdagen som studerende og opgavernes deadlines. Vi forventer fleksibilitet af dig, og det modsvares selvfølgelig af fleksibilitet fra VIVEs side, f.eks. i eksamensperioder.

Ansættelsesmyndigheden er VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Ansættelsesområdet er Indenrigs- og Sundhedsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er i Aarhus (Søren Frichs Vej 36G, 8230 Åbyhøj).

Ansøgning
Du søger stillingen via vores elektroniske rekrutteringssystem og bilag uploades sammen med ansøgningen. På hjemmesiden www.vive.dk under ”Ledige stillinger”, finder du adgangen til rekrutteringssystemet i stillingsopslaget. Ud over en kort motiveret ansøgning skal du medsende CV, karakterudskrift og bevis for, at du er indskrevet ved et universitet. Vi ser gerne, at du har 1,5-2 år tilbage af din uddannelse. Studerende som er tidligt i sin uddannelse, er også meget velkomne til at søge.

Ansøgningsfristen er søndag den 4. januar 2026, kl. 23:59.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i udgangspunktet i uge 3 med henblik på ansættelse den 1. februar 2026.

VIVE ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge. Du er også velkommen til at udelade oplysninger, om køn/kønsidentitet, alder, etnicitet mv. i din ansøgning, CV og øvrige bilag.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet. Vi er en uafhængig statslig institution og beskæftiger os med socialområdet, sundhed, uddannelse, beskæftigelse, integration, ældrepleje, økonomi, styring, offentlig ledelse og andre emner, der har relevans for borgernes velfærd.

Ansøgningsfrist: Ansøg senest d. 4. januar 2026

Afdeling: Herluf Trolles Gade 11 1052 København K

Lokation: Åbyhøj, Aarhus

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Hovedkontor: Herluf Trollegade 11, 1052 København K

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd blev oprettet den 1. juli 2017 efter en fusion mellem SFI og KORA og er en uafhængig statslig institution under Økonomi- og Indenrigsministeriet. VIVE står for Viden til Velfærd, og centeret leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. VIVE beskæftiger sig med de samme emneområder og typer af opgaver som de to hidtidige organisationer.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2940389//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT