Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Graduate i Data & Økonomistyring

PFA Pension



”Her har vi graduate stillingen til dig, der giver den gas på kontoret, er nysgerrig på mennesker og opgaver og vil være med til at nytænke PFA’s økonomistyring. Her får du kontakt med mange kolleger i hele PFA, og du får du en bred forståelse af forretningen og alle mulighederne i en stor koncern. Og så kan du som graduate glæde dig til to år fyldt med udvikling – skræddersyet til at skyde din karriere godt i gang.” siger Lars Erik Wallin Wang-Jensen, der er chef for Data & Økonomistyring i PFA.

Vær med til at sætte strøm til PFA’s effektiviseringsagenda
Du bliver en del af afdelingen ’Data og Økonomistyring.’ Vi er ti kollegaer, der spænder mellem klassisk controlling og bidrag til PFA’s aktuelle effektiviseringsagenda. Som graduate skal du være med til at fremme effektivisering i PFA og holde et vågent øje med vores omkostningsopfølgning. Vi er det team, der støtter god økonomistyring i PFA via mere effektive processer. Så du får hverdage med en god blanding af selvstændig ’nørdetid’ og møder med teamets interessenter i PFA. Du er både med til drifts- og udviklingsopgaver – og så skal du ikke mindst være med til at bidrage til at optimere og tænke ’work smarter’. Du får engagerede kollegaer, der hjælper dig godt i gang. Vi løfter sammen og går også gerne i cafeen og drikker en kaffe.

Du skal bl.a. arbejde med at:

  • deltage i arbejdsgrupper med fokus på at udvikle nye modeller og processer for PFA’s økonomistyring
  • koordinere og kvalitetssikre teamets rapportering
  • deltage i den månedlige opfølgning på PFA’s omkostninger.

To år med fokus på dig, dit fællesskab og dine kompetencer
I PFA tror vi på, at fremtiden er noget, vi skal glæde os til. Det gælder også for din. Som graduate i PFA bliver du en del af noget større - et stærkt fællesskab, hvor du kan skabe nære venskaber og netværk med de andre graduates. I er meget sammen og deltager fx i inspirerende bootcamps, hvor I får værktøjer inden for blandt andet innovation, problemløsning og facilitering. Og der er selvfølgelig også arrangementer uden for kontoret, for udvikling handler om meget mere end det faglige.

Du får tilknyttet en mentor, som følger dig tæt, deler erfaringer og hjælper dig med at finde retningen i din karriere. Og du bliver fastansat i én forretningsenhed gennem hele forløbet, så du får ro til at fordybe dig, skabe værdi og mærke, hvordan det er at være en vigtig del af hverdagen i PFA.

Mærk Pulsen
PFA ligger lige ved Nordhavn Metro og tæt på caféer, havnebade og mange hyggelige steder. Vi kan arbejde hjemme op til to dage om ugen, men vi elsker det sociale liv på kontoret. Her har du masser af muligheder for at lære flere kolleger at kende fx i fredagscaféen, i vores medarbejderklubber eller på bokse-, løbe- og yogahold.

Kan du se dig selv i en hverdag som PFA’er?
Når vores graduateprogram starter i september, skal det højst være to år siden, du dimitterede. Dog er din lyst til at lære, vokse og spille dine kolleger endnu bedre vigtigere end datoen på dit eksamensbevis.

Vi ved, at nyuddannede kommer med al den nyeste viden, og det er netop derfor, vi leder efter dig, der møder nyt med nysgerrighed, tager initiativ og trives i et fællesskab, hvor vi løfter hinanden. For sådan arbejder vi i PFA. Her får du både ansvar og opbakning og plads til at sætte dit aftryk.

Måske kender du allerede til PFA, vores kundefællesskab og vores samfundsansvarlige agenda. Og hvis du kan se dig selv som en del af det, er det nu, du skal gribe chancen.

Vi prioriterer at du:

  • er – eller bliver snart – kandidat på en relevant uddannelse som fx cand.polit. eller cand.merc. Det vigtigste er, at du kan se dig selv arbejde med store datamængder og har mindset for processer
  • er interesseret i at lære PFA at kende og opbygge en bred kontaktflade
  • vil være med til at skabe effektive processer, der understøtter den gode økonomistyring
  • er procesorienteret og synes, at det er spændende at fordybe dig i komplekse dataproblemer
  • har motivation til at blive dygtig til vores værktøjer: Python, SQL og Power BI.

Ansøg nu – og begynd nedtællingen til september 2026
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 18. januar 2026. Vores graduate-program begynder som udgangspunkt den 1. september 2026, og vi glæder os til at byde dig velkommen. Du kan læse mere om PFA’s graduate program her.

Vi er klar til at hjælpe dig videre
Har du spørgsmål til stillingen? Så tag fat i Lars Erik Wallin Wang-Jensen, der er chef for Data & Økonomistyring, på tlf.: 41 19 39 40. Hvis du vil vide mere om Graduate-programmet, kan du skrive til programansvarlig Asta Olsen på [email protected].

Vi samarbejder for at vores kunder kan leve et godt liv – både nu og i fremtiden

I PFA bliver du en del af noget stort – både som kunde og som kollega. Vi er omkring 1500 kolleger, der hver dag samarbejder for at gøre en positiv forskel for vores mere end 1,3 mio. kunder og samfund. Vi arbejder for at sikre økonomisk tryghed og sundhed gennem arbejdsliv og gode seniorliv for PFA er med vores kunder hele livet.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos PFA Pension



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


PFA Pension

Hovedkontor: Sundkrogsgade 4, 2100 København Ø

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2940562//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT