Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Graduate i Jura

PFA Pension



"Forbered dig på en hverdag, hvor du lærer om de juridiske opgaver i landets førende pensionsselskab. Her opbygger du et bredt fagligt kendskab til den finansielle regulering, hvor du lærer at balancere forretningshensyn og sikre god governance. Du får også rollen som den, der går foran med forandringer med særligt fokus på de juridiske aspekter af bl.a. Cloud, AI og GDPR. Og så kan du som graduate glæde dig til to år fyldt med udvikling - skræddersyet til at skyde din karriere godt i gang.” siger Sine Brandt, der er chef for ESG, Partnerskaber & Teknologier i den juridiske afdeling i PFA.

Du skal lære alt om PFA – fra den juridiske side
Du bliver en del af PFA’s juridiske afdeling ESG, Partnerskaber & Teknologier. Vi er ni jurister, der yder juridisk rådgivning til forskellige områder i PFA. Vores fokus er at balancere forretningsmæssige hensyn, sikre god governance og navigere i de nye teknologiske udfordringer. Som graduate i teamet bliver du en del af det hele. Du lærer en masse om, hvordan en stor organisation som PFA fungerer – set fra den juridiske side. Du lærer, hvordan vi rådgiver kolleger i andre afdelinger om de juridiske aspekter i fx nye strategier eller produkter. Du er med til kontraktforhandlinger med eksterne leverandører. Og du er med til at implementere ny lovgivning, som bl.a. den nye AI Forordning, hvor du skal være med til at sikre efterlevelse, governance og dokumentation. Dine arbejdsdage bliver varierede og udadvendte, for du mødes med mange kolleger og interessenter. Du får også tid til at forbyde dig og sparre med dine kolleger, der alle har stor erfaring og specialistviden at øse af.

Du skal bl.a. arbejde med at:

  • implementere og sikre opfølgning på ny lovgivning på tværs af PFA, herunder bl.a. AI Forordningen
  • analysere komplekse juridiske problemstillinger og finde praktiske løsninger
  • formidle juridiske problemstillinger til både juridiske og ikke-juridiske interessenter.

To år med fokus på dig, dit fællesskab og dine kompetencer
I PFA tror vi på, at fremtiden er noget, vi skal glæde os til. Det gælder også for din. Som graduate i PFA bliver du en del af noget større - et stærkt fællesskab, hvor du kan skabe nære venskaber og netværk med de andre graduates. I er meget sammen og deltager fx i inspirerende bootcamps, hvor I får værktøjer inden for blandt andet innovation, problemløsning og facilitering. Og der er selvfølgelig også arrangementer uden for kontoret, for udvikling handler om meget mere end det faglige.

Du får tilknyttet en mentor, som følger dig tæt, deler erfaringer og hjælper dig med at finde retningen i din karriere. Og du bliver fastansat i én forretningsenhed gennem hele forløbet, så du får ro til at fordybe dig, skabe værdi og mærke, hvordan det er at være en vigtig del af hverdagen i PFA.

Mærk Pulsen
PFA ligger lige ved Nordhavn Metro og tæt på caféer, havnebade og mange hyggelige steder. Vi kan arbejde hjemme op til to dage om ugen, men vi elsker det sociale liv på kontoret. Her har du masser af muligheder for at lære flere kolleger at kende fx i fredagscaféen, i vores medarbejderklubber eller på bokse-, løbe- og yogahold.

Kan du se dig selv i en hverdag som PFA’er?
Når vores graduateprogram starter i september, skal det højst være to år siden, du dimitterede. Dog er din lyst til at lære, vokse og spille dine kolleger endnu bedre vigtigere end datoen på dit eksamensbevis.

Vi ved, at nyuddannede kommer med al den nyeste viden, og det er netop derfor, vi leder efter dig, der møder nyt med nysgerrighed, tager initiativ og trives i et fællesskab, hvor vi løfter hinanden. For sådan arbejder vi i PFA. Her får du både ansvar og opbakning og plads til at sætte dit aftryk.

Måske kender du allerede til PFA, vores kundefællesskab og vores samfundsansvarlige agenda. Og hvis du kan se dig selv som en del af det, er det nu, du skal gribe chancen.

Vi prioriterer at du:

  • er – eller snart bliver – kandidat som cand.jur. eller cand.merc.jur.
  • har interesse for IT, Cloud, AI og GDPR
  • trives med at løse mange forskellige opgavetyper, og du er god til at tilpasse dig nye udfordringer
  • er frisk på at opbygge juridisk viden om bl.a. nye teknologier, IT, Cloud og AI
  • kommunikerer enkelt og overbevisende juridiske problemstillinger, så alle forstår dig.

Ansøg nu – og begynd nedtællingen til september 2026
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 18. januar 2026. Vores graduate-program begynder som udgangspunkt den 1. september 2026, og vi glæder os til at byde dig velkommen. Du kan læse mere om PFA’s graduate program her.

Vi er klar til at hjælpe dig videre
Har du spørgsmål til stillingen? Så tag fat i Sine Brandt, der er chef for ESG, Partnerskaber & Teknologier i Jura i PFA, på tlf.: 24 26 30 91. Hvis du vil vide mere om Graduate-programmet, kan du skrive til programansvarlig Asta Olsen på [email protected].

Vi samarbejder for at vores kunder kan leve et godt liv – både nu og i fremtiden

I PFA bliver du en del af noget stort – både som kunde og som kollega. Vi er omkring 1500 kolleger, der hver dag samarbejder for at gøre en positiv forskel for vores mere end 1,3 mio. kunder og samfund. Vi arbejder for at sikre økonomisk tryghed og sundhed gennem arbejdsliv og gode seniorliv for PFA er med vores kunder hele livet.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos PFA Pension



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.01.2026
NewTech & AI
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


PFA Pension

Hovedkontor: Sundkrogsgade 4, 2100 København Ø

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2940564//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT