Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Graduate til projektledelse

PFA Pension



”Her er noget for dig, der vil arbejde med projektledelse, opbygge et bredt netværk og lære en masse om forandringsprocesser. PFA har stor kundevækst, som stiller nye krav til udvikling af vores forretning. Derfor søger vi en graduate, der vil være med til at lede komplekse og spændende projekter med stor betydning for PFA’s ca. 1500 medarbejdere og over 1,3 millioner kunder. Og så kan du som graduate glæde dig til to år fyldt med udvikling - skræddersyet til at skyde din karriere godt i gang,” siger Søren Ranegaard Hammer, der er leder af ’Program & Projektledelse’ i PFA.

Du skal lære alt om projektledelse – af de bedste
Forestil dig en hverdag, hvor du lærer alt om at arbejde med projektledelse. Du bliver en del af teamet ’Program- & Projektledelse.´ Teamet har ansvar for at drive PFA’s strategiske forretningsprojekter, der ofte rummer både forretning og IT. En typisk arbejdsdag omfatter projektmøder, forberedelse, facilitering og dokumentation af workshops, dialog med projektdeltagere og øvrige interessenter samt tid til fordybelse i planlægning.

Din faste base er sammen med dine kolleger, men nogle dage foregår også, hvor projektet er samlet et andet sted i huset. På den måde får du stort indblik i alle dele af PFA. Dine 12 kolleger i teamet har vidt forskellige uddannelsesbaggrunde – fra cand.it. til antropolog – og har meget forskellig erfaring, men deler interessen for projektledelse, så du kan lære meget i teamet. Vi har god stemning imellem os, og vi hjælper hinanden og sparrer indbyrdes.

Du skal bl.a. arbejde med at:

  • lede, planlægge og organisere projekter, tidsplaner, ressourcer og budgetter
  • facilitere workshops og kommunikere med interne interessenter for at forstå deres behov
  • kommunikere med eksterne leverandører for at sikre et godt samarbejde og fremdrift
  • koordinere projektteamets arbejde og sikre, at vi når de rigtige mål på de rigtige tidspunkter
  • rapportere om projektets status til ledelsen og andre interessenter
  • sikre god forankring af projektet i organisationen og understøtte eventuelle forandringsprocesser.

To år med fokus på dig, dit fællesskab og dine kompetencer
I PFA tror vi på, at fremtiden er noget, vi skal glæde os til. Det gælder også for din. Som graduate i PFA bliver du en del af noget større - et stærkt fællesskab, hvor du kan skabe nære venskaber og netværk med de andre graduates. I er meget sammen og deltager fx i inspirerende bootcamps, hvor I får værktøjer inden for blandt andet innovation, problemløsning og facilitering. Og der er selvfølgelig også arrangementer uden for kontoret, for udvikling handler om meget mere end det faglige.

Du får tilknyttet en mentor, som følger dig tæt, deler erfaringer og hjælper dig med at finde retningen i din karriere. Og du bliver fastansat i én forretningsenhed gennem hele forløbet, så du får ro til at fordybe dig, skabe værdi og mærke, hvordan det er at være en vigtig del af hverdagen i PFA.

Mærk Pulsen
PFA ligger lige ved Nordhavn Metro og tæt på caféer, havnebade og mange hyggelige steder. Vi kan arbejde hjemme op til to dage om ugen, men vi elsker det sociale liv på kontoret. Her har du masser af muligheder for at lære flere kolleger at kende fx i fredagscaféen, i vores medarbejderklubber eller på bokse-, løbe- og yogahold.

Kan du se dig selv i en hverdag som PFA’er?
Når vores graduateprogram starter i september, skal det højst være to år siden, du dimitterede. Dog er din lyst til at lære, vokse og spille dine kolleger endnu bedre vigtigere end datoen på dit eksamensbevis.

Vi ved, at nyuddannede kommer med al den nyeste viden, og det er netop derfor, vi leder efter dig, der møder nyt med nysgerrighed, tager initiativ og trives i et fællesskab, hvor vi løfter hinanden. For sådan arbejder vi i PFA. Her får du både ansvar og opbakning og plads til at sætte dit aftryk.

Måske kender du allerede til PFA, vores kundefællesskab og vores samfundsansvarlige agenda. Og hvis du kan se dig selv som en del af det, er det nu, du skal gribe chancen.

Vi prioriterer at du:

  • er – eller snart bliver – kandidat på en uddannelse, hvor du har lært en masse om struktur, forretning og processer
  • trives med at opbygge relationer og arbejde sammen med andre
  • har tilegnet dig evner til at analysere, forstå og overskue processer
  • arbejder struktureret og er god til at undersøge ting og skabe overblik
  • er nysgerrig og imødekommende.

Ansøg nu – og begynd nedtællingen til september 2026
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 18. januar 2026. Vores graduate-program begynder som udgangspunkt den 1. september 2026, og vi glæder os til at byde dig velkommen. Du kan læse mere om PFA’s graduate program her.

Vi er klar til at hjælpe dig videre
Har du spørgsmål til stillingen? Så tag fat i Søren Ranegaard Hammer, der er leder af ’Program- og Projektledelse’ i PFA, på tlf. 29 72 40 27, eller Emma Torp Hey, der er projektleder og tidligere graduate på tlf.: 27 58 79 19. Hvis du vil vide mere om Graduate-programmet, kan du skrive til programansvarlig Asta Olsen på [email protected].

Vi samarbejder for at vores kunder kan leve et godt liv – både nu og i fremtiden

I PFA bliver du en del af noget stort – både som kunde og som kollega. Vi er omkring 1500 kolleger, der hver dag samarbejder for at gøre en positiv forskel for vores mere end 1,3 mio. kunder og samfund. Vi arbejder for at sikre økonomisk tryghed og sundhed gennem arbejdsliv og gode seniorliv for PFA er med vores kunder hele livet.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos PFA Pension



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.01.2026
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


PFA Pension

Hovedkontor: Sundkrogsgade 4, 2100 København Ø

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2940570//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT