Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

DUF søger studentermedarbejder til Ungenetværk NORD (tidsbegrænset 5-6 måneder)

Dansk Ungdoms Fællesråd



Vil du være med til at skabe en unik oplevelse for 100 unge fra hele Norden? Trives du både med at koordinere og skabe struktur – og med at facilitere workshops og seminarer? Så er du måske vores nye student til Ungenetværk NORD.

Stillingen er tidsbegrænset med en periode på 5-6 måneder fra januar til juni 2026, med fleksible start- og slutdatoer.

Om Ungenetværk NORD
I Ungenetværk NORD arbejder vi for nysgerrighed, forståelse og samarbejde mellem unge og foreninger på tværs af Norden. I foråret 2026 afholder vi et større seminar i Sverige for 100 unge foreningsaktive fra hele Norden.

Du kan læse mere om projektet her: nordcommunity.org

Stillingen er forankret i DUFs afdeling for Foreningsudvikling og Unges Trivsel (FUT).

Dine opgaver
Som studentermedarbejder vil du blive en del af et lille projektteam i tæt samarbejde med Ungenetværk NORDs projektleder.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Koordinering af deltagere og logistik, før under og efter seminaret
  • Facilitering af workshops og aktiviteter på forårets NORD-seminar
  • Løbende ad hoc-opgaver i forbindelse med forberedelse, afvikling og evaluering af seminaret

Vi forestiller os, at du:

  • Trives med at skabe struktur, holde overblik og kommunikere klart med deltagere
  • Har lyst til at stå foran en gruppe unge og facilitere aktiviteter og workshops
  • Har interesse for nordisk samarbejde, unge og foreningsliv
  • Er ansvarlig, selvstændig og nysgerrig på at lære
  • Det er et plus – men ikke et krav – hvis du har kendskab til DUF, Ungenetværk NORD, andet foreningsarbejde eller nordisk samarbejde.

Vi tilbyder

  • Et spændende og fagligt stærkt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
  • Mulighed for ansvar og udvikling i et lille, engageret projektteam
  • Et uformelt kontormiljø med sociale aktiviteter, fleksibilitet og fokus på balance mellem studie og arbejde
  • Arbejdsplads på Scherfigsvej 5, 2100 København

Løn og ansættelsesvilkår

  • Stillingen er som udgangspunkt på 15 timer om ugen inkl. frokostpause.
  • Arbejdsbyrden er mere intensiv omkring seminaret i marts/april. Der kan forekomme aften og weekendarbejde i forbindelse med seminaret. Timerne kan afspadseres 1:1 efterfølgende efter aftale.
  • Ansættelsen er tidsbegrænset til 5/6 måneder fra januar til juni 2026.
  • Ønsket tiltrædelse er start/midt januar.

Sådan søger du

Send din ansøgning og CV senest mandag den 15. december.

Vi holder samtaler den 17. og 18. december.

DUF værdsætter mangfoldighed blandt sine ansatte og opfordrer alle uanset køn, etnicitet eller tro til at søge stillingen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Hanna Nøddelund på telefon: +45 60 20 14 46 eller mail: [email protected]

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Hanna Nøddelund
Ansøgningsfrist:
15. december 2025

Søg stillingen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dansk Ungdoms Fællesråd



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.12.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Dansk Ungdoms Fællesråd

Hovedkontor: Scherfigsvej 5, 2100 København Ø

DUF er en service- og interesseorganisation for 75 samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer. Spejdere, studenterorganisationer, kirkelige foreninger, miljøorganisationer og de politiske ungdomsorganisationer er blandt medlemmerne.

Arbejdspladsen har lige nu 35 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 6 færdiguddannede samt 4 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2940592//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT